Fort Lauderdale, Florida

side 2

Vi skulle jo selvfølgelig også en tur i Disney World når vi var i Florida.

Vi flyttede 3 dage til Orlando, så vi rigtig kunne se os omkring deroppe.

Lige efter dette billede blev taget smaskede Fedtmule sin handske i ryggen på Lone. Handsken var gennemblødt af vand 

Florida i regntiden er ikke noget at spøge med. Det styrtede ned.

Vi blev gennemblødte for vi var ikke helt forberedte på det. Derfor gik vi ind på den nærmeste restaurant for at spise og få varmen igen. Vi havde så ikke lige tænkt på at man alle steder havde fuld drøn på air conditioningen for at holde varmen ude, så vi sad og rystede og frøs en sommerdag i Florida!

Det gjorde de også hjemme, hørte vi, for der var en dag hvor der kun var 13 grader og det blæste så Storebæltsbroen var lukket.

Epcot Center ligger ved siden af Disney World.

Experimental Prototype Community Of Tomorrow er navnet i sin helhed. Læs mere om det på hjemmesiden.

Og da det jo er et Disney concept skal Disneys figurer jo selvfølgelig også ses der.
Vi tog med på et rundturs-tog og kom bla fordi badende "elefanter"
I Seaworld så vi nogle fantastiske shows med hvaler, delfiner, søløver, pingviner, oddere mm. Og selvfølgelig også spækhuggere. Det var imponerende.
Sådan nogle store tunge spækhuggeren legede og sprang og hyggede sig så det var en lyst.
Der var også et "nursery", hvor unge og tilskadekomne dyr kunne rekreere sig før de blev sat ud i de store bassiner igen.
Tilbage i Fort Lauderdale skulle vi også en tur ud i Everglades med de specielle pramme med propel.
Der kunne vi opleve alligatorer i naturen. Selv om den ikke er voldsomt stor skulle man alligevel ikke række hånden ud til den.
Det er en meget speciel natur i Everglades. Lav-vandede områder med masser af siv, åkander og mangrovetræer.
Et sted var der mulighed for at prøve at holde både slanger og alligatorer og hverken Nichlas.....
...... eller Sebastian holdt sig tilbage.
Som afslutning på turen blev der serveret friture-stegt alligatorhale. Det smagte rigtig godt.
Solbrændte og fyldt med oplevelser nød vi lige en lille margarita til den mexikanske mad før vi skulle hjem til Danmark igen.