Mandag 14/4
Santiago Bernabeu - Teleferíco - Templo de Debod - Gran Via  
Har man sagt Madrid må man også sige Real .... så vi skulle da lige en tur på Santiago Bernabeu

Vi havde købt et Madrid Card som gjalt i 3 dage og gav adgang til diverse museer og attraktioner, bla Real Madrids stadion.

Vi havde også købt et Metro kort så vi kunne køre ubegrænset i 5 dage.

Der var forskellige udstillinger, bla pokaler vundet gennem tiden. Der var godt nok mange.
Man kunne komme næsten overalt på stadion, dog ikke ind på selve græsset.
I omklædningsrummet havde hver spiller sin plads med navn og billede og det hele.
Udskiftningsbænken - de sidder godt gør de, men de skal godt nok huske at dukke sig når de styrter frem når holdet scorer.
Vi kom også ind i presse-rummet, og gav en kommentar til dagens begivenheder.

Der er utroligt mange mennesker beskæftiget på stadion. Og græsset bliver slået med en lille motor-klipper.

En stor oplevelse.
Fra Santiago Bernabeu tog vi ud til kabel-banen Teleferíco.

Kabel-banen krydser floden Manzanares og fortsætter ud til et kæmpe park-område Casa de Campo med tivoli og zoologisk have.

Området er så stort at man bliver advaret mod at stå af kabel-banen og begive sig ud i området.... man kan nemt blive væk. I stedet skal man tage metroen til de forskellige forlystelser.
Fra endestationens restaurant er der en utrolig udsigt ind mod Madrid.
Tilbage igen fulgte vi floden ned til et Rosaleda (desværre var det kun få roser der sprunget ud endnu) og ned til Templo de Dembod.

Templet har Spanien fået fra Egypten, fordi de hjalp med at flytte templerne ved opførelsen af Aswan dæmningen .
Lone ville gerne have et par sandaler så vi gik på jagt i Gran Via og omliggende gader.

Drengen - Marco - sad overfor mig og var ved at være utålmodig mens hans mor, moster og mormor kiggede sko. Jeg fik så kontakt til ham og da hans mormor slap ham løs styrtede han over til mig og ville op og hygge lidt. Herligt.

Efter en gang paella kom vi ind på en tapas-bar hvor bartenderen havde en bestemt teknik med at hælde øl op. Han spildte næsten lige så meget som der kom i glasset, når han kørte glasset rundt under strålen.

Han forstod åbenbart vores kommentarer, for pludselig gav han os to glas øl. Det ene var ikke kørt rundt, det var det andet.
Der var stor forskel. Skummet og øllet i det glas der var kørt rundt var meget mere cremet i både smag og konsistens.

Ved siden af os i baren sad et herligt hollandsk par, som vi fik en hyggelig sludder med. Desværre skulle de videre til sydkysten næste dag, ellers kunne det have været hyggeligt at møde dem igen.
Nåhja forresten .... vi mødte da også lige en berømt fodboldspiller.

Søndag

Forsiden

Tirsdag