New York + Boston

april 1990

New York.....the city that never sleeps! som Frank Sinatra synger. Det var så kun delvist rigtigt fandt vi ud af.

Turen til New York og Boston var en gevinst fra Sprite. Det var lige ved at volde os problemer. Vi skulle mellemlande i Amsterdam. Dér var der et narko-tjek og vores billetter var mistænkelige da der stod FREE på dem. Først da vi fik forklaret at det var Coca Cola der havde sponseret blev vi sluppet videre.

Vi kom selvfølgelig så forsent til det forbindende fly i Boston og måtte styrte afsted for at nå en shuttle til New York.

I tolden blev vi endda advaret mod at ligne turister i New York!!!! - hvordan gør man lige det??

Tolderen var også så venlig at fortælle os at hvis der kom nogen og ville tage vores penge så skulle vi aflevere uden vrøvl. Hvis vi endelig ville prøve noget kunne vi forsøge at sige at der lige var nogen der havde taget dem!!

Velkommen til United States of America!!

Vi tog en bus fra lufthavnen til midt-Manhattan og ville så tage en taxi til hotellet. Det var nu ikke så let, for den vej vi stod på var ensrettet den modsatte vej og taxierne gad ikke køre os en omvej så vi hankede op i bagagen lørdag aften kl 19.30 i New York og gik de knap 2 km til hotellet.
Ved det første gadekryds kom en stor sort mand hen og spurgte om han ikke skulle hjælpe med kufferterne? Det skulle han ikke !!!
Søndag morgen stod vi tidligt op og gik ud i byen "that never sleeps" - men det gjorde den nu altså !
Der var ikke mange mennesker på gaden og i løbet af kort tid fik vi forvildet os ind i nogle mindre pæne gader og pludselig var det som i en dårlig krimi. På den ene side af vejen en parkeringsplads og på den anden en byggeplads og på fortovet 2 rækker store, lasede negre der langsom trak nærmere omkring os og tiggede penge og cigaretter.

Så går man bare fremad og kigger ligeud og hører intet !!!! - indtil man er kommet lidt væk og om det nærmeste hjørne...... så skynder man sig tilbage til hotellet og venter på at byen vågner!

Det gjorde den - og vi fik nogle fantastiske oplevelser, bla en tur til Frihedsgudinden.

22 etager høj er hun. Og der sidste stykke vej var det kun en smal vindeltrappe der førte opad.

Oppe i kronen er der ingen restaurant, selv om mange mennesker tror det.
Rent faktisk er der kun lige plads til en 8 - 10 mennesker - som ikke må lide af klaustrofobi.
Og trappen ned..... det foregik i gåsegang på nogle rimeligt smalle trappetrin.
Vi tog en rundtur på Hudson-floden.....
..... og så New York fra en lidt anden vinkel.
MACYs er et kæmpe stort indkøbs-center hvor vi fik et par timer til at gå med bare at kigge.

 

Bla på deres afdeling med tegneserie-dyr der optrådte for de handlende.
Og med et brudepar...... som ret uromantisk gik rundt og sprøjtede parfume på folk.
Vi skulle selvfølgelig en tur i FN-bygningen....
..... hvor vi bla så Sikkerhedsrådets mødelokale.
Trump-bygningen havde en atrium-gård med vand der strømmede ned ad væggen - imponerende.
Vi skulle også i højden, så vi tog en tur i Empire State Building.

Den første elevator gik kun til 52 etage så vi skulle skifte undervejs.

På 86. etage er der udsigts-område, hvor der er en fantastisk udsigt over det meste af Manhattan.
 
 
 
Området er hegnet ind og har glas for, så man ikke kan falde ud over kanten.... hverken ved et uheld eller med vilje.
Empire State Building svajer i vinden - ca 2,5 meter til hver side. Det kunne man nu ikke mærke, men Lone var lidt betænkelig ved det alligevel.
"Lad være med at ligne en turist", sagde tolderen i Boston..... ja, det er jo så lidt svært når man første gang i sit liv ser bygninger af denne slags....
Eller bygninger med spejl-facade.

Der var nu heldigvis ingen der ville tage vores penge, men tiggere var der til gengæld mange af. Hver gang vi stoppede ved et gade-hjørne kom der nogle og ville sælge blyanter og tigge smøger, så vi lærte hurtigt at når der var grønt lys gik man forsigtigt over vejen og når der var rødt lys gik man lidt mere forsigtigt over vejen.

China-town i den syd-vestlige del af Manhattan
Battersea Park på sydspidsen er kendt for sine mange egern......
.... og for udsigten til Friheds-gudinden.
Ripleys Believe It Or Not.... the big Apple.
Verdens tykkeste mand..... altså ham på vægten :0)
Igen i MACYs hvor Lone poserer foran en fin udstilling.
Hotellet Holiday Inn lå på 57. gade vest.
Et mellemklasse hotel, men ganske hyggeligt.

Det var så første gang vi oplevede at hoteller ikke havde nogen 13. etage..... vi boede på 14.! Hmmm

Udsigten var ikke den mest fantastiske, men om aftenen var der lys i toppen af "blyanten"
Radio City Hall.... vejen rundt om koncertsalen var pakket med mennesker med lyserøde kanin-ører der skulle til optagelse af et påske-tv-program.
Skøjtebanen foran Rockefeller Plaza
Museum of Natural Science havde udstilling af dinosaurus'er. Det er skræmmende at tænke på hvordan de har set ud i virkeligheden.
Men det har været nogle imponerende skabninger.
Billederne er ikke helt så gode som vi hade håbet på, men flotte var de - dinoerne.
Lone foran en udstilling om månelandingen i 1969.
   

Boston