huahin

	Som vi nærmede os Hua Hin kom vi til at snakke om at det ikke skulle undre os hvis der ikke var noget værelse til os når vi ankom. Det var der så heller ikke !!!! Så blev hr Kjær vred og i løbet af meget kort tid og en ustyrlig mængde undskyldninger senere fik vi et værelse. Senere blev vi inviteret til drinks på plænen med direktøren for hotellet - måske som kompensation.
Hotellet hed Royal Garden Resort, og var et rigtigt amerikaner golf-ferie hotel. Det er nu omdøbt til Marriott.
	Hotellet lå lige ud til stranden, men poolen var nu også dejlig.
Overalt vrimlede det med Lones yndlingsdyr: Gekko. Hun trænede sine høje hyl hver gang hun fik øje på en af dem - stakkels dyr.
	Omkring hotellet var flere afdelinger med rekreative muligheder. Volley-ball bane, Petanque bane mm og der var også en mini zoo med bla aber.
Og for den sags skyld også en elefant som elskede at komme ned til poolen og hygge med børnene.
	De lokale markeder var ikke ligefrem overrendt af turister....
.... de kom mest i de flot arrangerede og cirka 10 gange dyrere turist-markeder.
	Hotellet arrangerede ture rundt i området. Blandt andet til verdens største ananas-plantage Dole.
Ananas vokser jo på små busk-lignende gevækster og for at plante en ny kapper man bare toppen af en ananas og sætter den i jorden.
	Vi var også på en sejltur langs kysten.....
.... hvor vi bla så små landsbyers dagligliv.
	Vi skulle også besøge et tempel i en grotte, som kongen også besøgte når han var i Hua Hin.
Der var lidt stejlt at komme op til grotten...
	.... men knæbind og Ekko-sko klarer enhver forhindring.
Vi besøgte også en kokosnød plantage.
	Fruen selv viser hvordan et spyd hamret ned i jorden er perfekt til at få hul på nødden.
Men først skal nødden jo hentes i palmerne. Det brugte man bavianer til. Det tog dem ikke lang tid at klatre op i palmerne og vriste nødderne løs.
	Bavianen her var dog sur - det var nemlig dens fridag vi kom på og den blev alligevel sat til at arbejde. Normalt lod den bare nødderne falde ned fra palmen men fordi den var sur smed den rundt med nødderne så folk flygtede.
Pigen her var med til at opdrage de nye aber der skulle oplæres til at plukke nødder.
	Det gamle jernbane-hotel i Hua Hin er blandt andet kendt for sin have-arkitektur.
Rigtig mange buske og træer på området er formet som dyr. Da vi var der var der kun lige et enkelt der var formet anderledes - nemlig som Adidas' logo.
	I Hua Hin var der ingen tuk-tuk'er - her brugte man cykel-taxi. Lone kunne næsten ikke nænne at bruge dem, hun mente det var synd for den der skulle cykle.
En af dagene gik vi en tur langs stranden og hen til et lille bjerg. Der var nu længere end vi havde troet.
	Der var en rigtig fin udsigt fra bjerget.
Lidt oppe af bjerget blev vi mødt af nogle farvestrålende kyllinger.
	Hvordan de har fået den lyserøde og orange farve vides ikke, men sjovt ser det da ud.
Fra bjerget kunna vi også se hvordan Hua Hin var ved at blive bebygget. Der hvor vi stod kunne vi tælle til 12 store hotel-byggerier!
	På bjerget var et lille kloster. Dér boede også nogle aber.
De var utroligt nærgående og løb efter alle for at få mad.
	Ude i havet lå en tømmerflåde hvor man kunne ligge og nyde sol, vind og vand.
Lone glemte dog at sol-creme rimeligt hurtigt forsvinder, så hun fik en gang solskoldning/soleksem på maven.
	Hotellets foyer var godt nok overdækket, men der var ingen vægge.
Efter en herlig uge sidder vi så og venter på om lokal-guiden har tænkt sig at hente os og køre os til lufthavnen. Det gjorde han heldigvis.