Bodrum / Gümbet

1996

Vi skulle bo på Seray Hotel i Gümbet et lille stykke fra Bodrum by på den tyrkiske sydvest kyst.
Vi havde ikke været der længe før end Lone kom i snak med en pige der hed Malene som det viste sig hun havde haft i 9.klasse i Voerså.

Malene var på bryllupsrejse med sin mand Tom.

Vi var en flok fra hotellet som var en del sammen på kryds og tværs.
En af udflugterne gik til Pamukkale - bomuldsslottet.

Et utroligt flot natur-fænomen. Hylder og pools fyldt med varmt kalk-holdigt vand.

Man kan sidde i varmt kalk-holdigt vand med en udsigt der virkelig vil noget.
Vi tog en tur med sejlbåd. Og skulle selvfølgelig springe fra båden i vandet.
Det er herligt at bade på den måde. Først ligger man og steger lidt på dækket og så bare på hovedet i det kølige hav.
Markedet i byen var fyldt med alverdens ting og sager.
Jeg købte nogle kassette-bånd med lokal rock/pop-musik - til en yderst favorabel pris - fandt vi ud af da jeg snakkede med en af tjenerne på hotellet om det. Han var imponeret over at vi havde fået prisen så langt ned.
Slyngel-bordet skal lige have noget fast og flydende føde.
En bryllupsrejse kræver noget specielt, så vi forfattede hurtigt en sang som vi sang for et overrasket brudepar.
Og også nogle overraskede tjenere der vist aldrig fandt ud af hvad der foregik
Tyrkisk aften med mavedans. Rundt ved bordene blev der udvalgt nogle der skulle op og danse med mavedanserinden.
Hun kunne nogle tricks skal jeg love for. Det var noget der fik sveden frem på panden.
Pluselig begyndte hun at gå bagover og gjorde fagter til mig om at gøre det samme. Det viste sig at være helt sikkert at gøre det for en af hendes hjælpere havde lagt sig på knæ bag mig og støttede mig.