Fort Lauderdale, Florida

juli 1998

Lone vandt en 14 dages rejse til Florida i Radio Viborg. Det var en konkurrence hvor man skulle gætte hvor rejse-billetterne var gemt. Man skulle spørge om de var gemt et eller andet sted og værten måtte kun svare ja eller nej. Svarede han nej havde man tabt. Lone gættede sig frem til, at de var gemt på natbordet i den norske konges soveværelse i Olso.
Vi skulle bo på Hotel Sans Souci lige midt i byen. Et rigtig fint hotel.

Vi lejede en Kia Sephia med automatgear så vi kunne komme ud og se os omkring.  Vi fik at vide at det var sikkert at køre på de store veje afmærket med en appelsin "Orange Route", men at man skulle overholde fartgrænserne med mindre man ville opleve en politi-jagt.

Ikke langt fra hotellet var en lille park hvor der boede vaskebjørne.
Kort før vores afrejse fandt vi ud af at familien Udholm også skulle til Fort Lauderdale mens vi var der. Herligt!! Vi tilbragte en dejlig tid sammen og nød hinandens selskab, selv om vores guide Michelle mente at det var synd for Sebastian og Nichlas at de skulle på ferie med deres lærer!
Der var ikke langt til stranden fra vores hotel og vi var dernede så snart vi havde tid.
Vandet var herligt! Det var tilpas varmt og der var en del bølger. Stranden var kilometerlang og med hvidt sand.
Lone lærte hurtigt at udnytte bølgerne, så hun kunne body-surfe helt uden at bruge surfboard eller noget. Hun lagde sig bare på bølgen og blev skyllet med ind.
Fort Lauderdale ligger i umiddelbar forlængelse af Miami by og vi skulle da også lige et smut ind og se byen.
Og det var lige før der blev købt en guitar-telefon. Den store guitar på det forrige billede var ikke til salg - æv
Miamis skyline - en lidt diset dag.
En af vore udflugter gik til Cape Canavaral hvor rumfærgerne bliver sendt til vejrs. Der var ikke nogen opsendelser mens vi var der - det kunne ellers have været sjovt.
Det her var det tætteste man måtte komme på affyringsrampen.
Syd for Florida-halvøen ligger en stribe små øer: The Keys. Vi kørte ned over dem til den yderste Key West.

Solnedgangen over Key West skulle være rigtig romantisk - da vi var der var der desværre overskyet og ingen solnedgang.

Romantik var der så til gengæld på hotellet. En flot himmelseng!
I Key West var vi blandt andet i Ernest Hemmingways hus. Man er vel kulturel :0)

På vej hjemad kom vi forbi et delfinarium, hvor man bla kunne købe en tur i en glasbundsbåd.

Det var en blandet succes. Der var ikke voldsomt meget at se på bunden selv om guiden omtalte både hummer og skildpadder.

Lone blev søsyg af at kigge på bunden og gik ud til rælingen og sad og kiggede ud over vandet og så i stedet for delfinerne lege.

Fætteren her var på jagt efter madrester. Dem fik den nu ikke nogen af af os, for den krabbe-sandwich vi købte var så god at vi sagtens selv kunne spise den.
Lige udenfor Fort Lauderdale var der en zoologisk have drevet af en indianer familie.
De havde bla en alligator-sø hvor de lavede bryde-kampe med alligatorerne.
De viste også hvor hurtigt og hårdt en alligator klapper munden sammen så snart den mærker noget i munden.
Pumaen her var rigtig sød, men det var dens sidste dag udenfor buret. Den var ved at nå den alder hvor den var for farlig at have uden for bur.
Det var nu svært at forstå når man så den kælne lille puma-killing ligge og rulle rundt mens den spandt.
Det var ikke kun de ansatte der tumlede de store farlige alligatorer. Storvildjægeren viste sig fra sin allermest frygtløse side og snuppede lige en af dem og fremviste stolt sit "bytte".
Der var også et område hvor der boede slanger. De var hegnet ind med elektrisk hegn - heldigvis.
 

Side 2