Zakynthostirsdag

Tirsdag

Tsilivi - Gaitani - Marcherado - Limni Kerlou - Keri - Keri Beach - Zakynthos

Tirsdag ville vi ned til den sydsligste spids af øen. Undervejs kom vi i nærheden af Lithakia til et sjovt skilt, der reklamerede for Tsivouli Park. Det måtte vi se nærmere på.
	Det viste sig at være en økologisk emu-farm som også var et økologisk hotel med 7 værelser. Ejeren - Hans Oberli - en schweizisk mand med australsk accent - var rigtig hyggelig.
Som en anden vagthund lå der to ænder i porten. En almindelig hvid and og en sydamerikansk and, der lavede nogle mærkelige lyde og slog med hovedet.
	Den viste sig at være ret tam og fulgte med rundt i gårdhaven.
Og hvilken gårdhave var det ikke! Der var borde og stole og springvand og det hele.
	Lone fik sig en lille snak med anden. Den ville også gerne snakke med mig, men da den gik i gang med at ville spise mine sko - mens jeg havde dem på - gik samtalen lidt i stå.
De cirka 40 emu'er gik i store løbegange.
	Vi blev noget forbavsede over de lyde en emu kan lave. Den laver bla en meget dyb lyd som man ikke lige forbinder med sådan en fugl, men nærmere med en dinosaur.
Lone forsøgte at få lydene på video, men hver gang hun tændte kameraet holdt emu'erne mund.
	Der var også høns, kalkuner og landskilpadder på farmen. Hanen her skulle lige ud og se hvem det var der forstyrrede den midt i middagsluren.
Farmen lå fantastisk flot. Man kunne godt vælge at bo der alene på grund af udsigten.
	På et tag lige bag selve dyre-området var der gang i tomat-tørring.
Soltørrede tomater på forskellige stadier af tørring.
	Ejeren havde købt stedet for 25 år siden. Dengang var det en oliven-plantage. Nu dyrkede de stadig lidt oliven, men var mere gået over til økologisk emu-opdræt. I deres lille shop kunne man bla købe sæber lavet af emu-olie eller oliven-olie.
Inde i selve gårdhaven var der også et lille aflukke hvor de små landskilpadder kunne vokse sig store.
	Syd-spidsen ved Keri Cape. Der var langt ned!
Igen disse utroligt smukke landskaber. Lone var ikke helt tryg ved at sidde ved kanten men hvad gør man ikke for at få et godt billede.
	En lille sti førte helt ud på spidsen.
Ikke langt fra spidsen findes Grækenlands største vajende flag. Det er på størrelse med en håndbold-bane. Der var nu lige for lidt vind da vi kom forbi.
	På den anden side af Keri-halvøen var der en lille bitte by med en skøn strand. Efter at have spist et par Gyros Pita på trappestenen uden for "restauranten" snuppede vi en lille tur i bølgerne.
På hjemvejen kørte vi over Zakynthos by og lige uden for byen var der en skøn udsigt over Tsilivi bugten.
	En dejlig lang dag blev rundet af med en Frappe ved poolen.....
..... og en tur i poolen med det kunstfærdige vandfald / springvand.
	Vi spiste nede ved bugten.
Og selv-udløseren skulle lige prøves igen :0)
	Receptionisten som kaldte sig Diana, men som i virkeligheden hed Gentiana, var utroligt sød. Vi fik snakket en del med hende i løbet af ugen. Det var rigtig hyggeligt. Hun var meget interesseret i hvad vi havde oplevet i løbet af dagen og fotalte også om hende selv og hendes liv.