Besøg hos Annie og Karin i København 14. - 17. juli 2010

 

Efter en herlig middag onsdag aften hos Annie var vi torsdag klar til at indtage Hillerød og omegn. Dagen startede med lidt regn, men det klarede op i løbet af dagen.
Frederiksborg slot ligger virkelig smukt, når man står på Hillerød torv og kigger ud over søen.

Fra Hillerød kørte vi til Fredensborg, hvor vi skulle se Fredensborg slot.
Alle skulle iføre sig nogle yderst moderigtige blå overtræks-futter. Heldigvis kunne guiden lige komme med et par fifs så man ikke fik alt for varme og klamme fødder.

Lidt kongelig har man vel lov at være, når man står på trappen hvor Dronningen bliver fotograferet sammen med alverdens statsoverhoveder.
Lone foran haven med kongeparrets overdækkede swimmingpool i baggrunden.

Haven omkring Fredenborg er utrolig smuk og velholdt. Sådan en gartner kunne man godt bruge hjemme ind i mellem :0)

 

Torsdag aften var vi i Grønnegårds Teatret og se "Don Juan". Nicolas Bro var en virkelig god Don Juan, og så var der et hyggeligt gensyn med Lise Baastrup her fra Silkeborg.

Fredag tog vi ind til midtbyen, for blandt andet at se Frederik d. 8's palæ, hvor kronprinseparret skal have residens.

Spændende at se hvordan de kommer til at bo (selv om privaten selvfølgelig var lukket af) - og spændende at se hvordan man mixer gammelt restaureret med nyt og nye malerier.

Mens vi stod og ventede kom en af kongehusets biler forbi, mens selv om alle stirrede intenst var der ingen der kunne se nogen på bagsædet.
Vi ville gerne have haft en rundvisning i operaen, men vi kom et kvarter for sent.

I stedet gik vi i Post og Tele-museets cafe og fik frokost med en herlig udsigt .... og rent tilfældigt mødte vi så Morten og Anne fra Silkeborg, der var i byen for at høre Stevie Wonder.

Fredag aften var der middag hos Karin, som havde en overraskelse.

Hun og Annie havde fået arrangeret at vores guide fra Kina-turen Christian også kom til middag, sammen med Rikke, der var guide på deres Indiens-tur. 

Herlig overraskelse og en rigtig hyggelig aften.

På vej hjem gjorde vi pit-stop i Sunset Boulevard ved Hedensted og fik en burger.

Lone skulle selvfølgelig lige fotograferes i deres lime-grønne hjørne :0)

Tak til Annie og Karin for en rigtig dejlig tur. Vi glæder os til vi ses igen.