Lørdag den 23. april

Luxor - Cairo

Endnu engang var det tidligt op, så vi kunne komme til Luxor lufthavn og flyve til Cairo.
Allerede på båden blev vi mødt af vores nye guide Anni. Vi var 12 der skulle til Cairo.
Første stop i Cairo var Citadellet.

Salah ad-Din - bedre kendt som Saladin som de kristen kæmpede med om Jerusalem - byggede det første fort her og siden er det blevet udvidet mange gange.

Over muren ses Muhammed Ali moskeen,  (Ikke bokseren, men en tyrkisk pasha), eller alabaster-moskeen som den også kaldes. 

Først ville Anni dog vise os en anden mindre moske. En udendørs moske.
Søjlerne i moskeen var af forskellig størrelse for de var genbrug fra andre bygninger - og alle steder var der brugt træ som mellem-lag. Det sikrede bedre ved jordskælv.
I søjlegangene var loftet i gamle dage dekoreret med blå fajance. Det meste var faldet ned pga jordskælv, men enkelte steder kunne man se rester af fajancen.
Lone foran det allerhelligeste.
Prædikestolen - og i gamle dage var det jo rent faktisk en stol, hvilket det ikke er mere - var bla lavet af udskåret ibenholt.
Fantastisk flotte mønstre og udskæringer.
Se bare alle de små detaljer.
Bede-nicherne virkede som et rum i rummet.
En stor flok skolebørn blev to og to gennet rundt i Citadellet.
Indgangen til moske-området.
Ikke alle var klædt korrekt på - ifølge vogterne af moskeen - så Ida måtte lige have en kutte på.
Vi skulle alle smide skoene i moskeen. De skulle stilles med sålerne mod hinanden.
Selve rummet i moskeen var imponerende stort og godt oplyst.
Alle satte sig på gulvtæppet for at høre om moskeen og Islam og tørklæder mm.

Amira var vores lokal-guide. Hun var med os hele tiden i Cairo. En rigtig sød pige.

Udenfor moskeen er der en fantastisk udsigt over Cairo.
Og vi kunne se helt ud til pyramiderne!

Det kunne man ellers ikke normalt pga smog og forurening.

Anni sagde at det var første gang i 6 år man kunne se til pyramiderne mens hun var der.

Vi mente at det måtte være vores gode indflydelse der gjorde sig gældende, for vi oplevede det samme da vi var i Beijing. Da vi var der kunne man se bjergene 100 km væk - for første gang i mange år.
Tina, Lone og Helle med Cairo i baggrunden.
Så gik turen til vores hotel Intercontineltal City Star.

Det var et luksus-hotel - kan man vist godt sige.

Anni fortalte at der også normalt boede olie-sheiker og andre rigmænd.

Vore svenske medrejsende har lige kapret en stor blød sofa mens vi venter på at komme på værelserne.
Lone - med lotus hænder - i vores seng. Værelset var vel ca 30 m2. Der var ikke sparet på noget dér.
Der var en lille entre med skabe og thekøkken med gratis kaffe og the. Til gengæld kostede en chokoladebar 35 LE.

Fjernsynet bød velkommen til Mr Kj-r. Det gjorde telefonen også, både på engelsk og egyptisk.

 

Der var skam også både sofa og skrivebord og gratis internetopkobling.
City Stars, hvor hotellet lå, er et 8 etager højt og kæmpemæssigt indkøbscenter.
Man kunne sagtens fare vild derinde, hvis der ikke havde været nogle store informations-tavler og gade-skilte.
I centrum af centret var der udvendige glas-elevatorer.
Og over alt var der egyptiske monumenter.
Vi spiste til aften på restaurant Trianon i centret. Lone, Helle og Tina fik lige en kop suppe som forret.
Hotellets swimmingpool område ved aften. Midt i poolen ligger en felukka.
Opgangen fra pool-området med en lille trappe
  Fredag den 22. april

Søndag den 24. april 

Se alle dagens billeder.