Jeg havde set på nettet at der skulle
opføres en musical om Sankt Laurentius i byen San Lawrenz på Gozo fredag
aften, så vi tog friske og frejdige afsted med færgen til Gozo - en lille
smuttur på en halv times tid.
Vi havde checket færge-tider og bus-tider så alt var
klappet og klart. Vi regnede med at være hjemme igen ved 2-tiden om
natten. |
|
|
Sådan kom det så ikke lige til at gå!
Da vi kom til San Lawrenz - efter at have skiftet bus i
Victoria - var byen stort set lukket. Der var kun et par arbejdere foran
kirken.
|
Vi spurgte arbejderne hvor vi kunne få
noget at spise og drikke, og fik at vide at det kunne vi måske en tyve minutters gang uden for
byen på et hotel. Vi spurgte også om musicalen -
og en af dem mente at den vist skulle spilles i den lille kirke de
arbejdede foran.
Vi blev så enige om at droppe alt om den musical og
begive os tilbage mod Victoria.
Heldigvis kom bussen tilbage fra endestationen lige i det samme ellers havde vi
været nødt til at gå tilbage til Victoria - eller vente på den næste bus i en time uden mad
og drikke. |
(Her skulle der så have været et billede af den lukkede by, men vi
nåede ikke at tage nogen )
|
|
I Victoria var de ved at gøre klar til deres fest for
deres helgen Skt. Georg. |
Alle byerne på Gozo har deres egen helgen
og benytter enhver lejlighed til at holde en fest for helgenen. |
|
|
I en lille sidegade mødte vi denne ældre dame, der var
i gang med at kniple. Hun solgte også sine
kniplinger fra forretningen, der bestod af et hul i døren. |
På øens højeste punkt ligger Citadellet. Et
kæmpe forsvarsværk, hvorfra man kan se hele øen. |
|
|
Vi har det med at komme forbi steder hvor der er en
scene. Denne gang var heller ingen undtagelse
|
Der var ikke plads til at Lone kunne få
gang i selv-udløseren på restauranten om aftenen, men tjeneren var klar til at tage
et billede af os. |
|