Maltasøndag

Søndag

Valletta

Vi havde bestemt os for at tage tidligt til Valletta søndag, for der skulle være et stort marked der sluttede allerede kl 12. Lone gryntede godt nok da vækkeuret ringede kl 7.10, men vi kom da op og afsted og ankom til Valletta lige i tide til at se et lille optog med folk i gamle militær-dragter.
	Byen bød - som flere andre byer på Malta - på offentlige toiletter. Det kunne Silkeborg kommune godt lære noget af!
Ifølge "Turen går til Malta" skulle markedet ligge syd-øst for busholdepladsen. Da vi havde gået mod syd-øst et stykke tid spurgte vi os for, og fik at vide at der altså var ret langt til markedet, så det opgav vi. I stedet gik vi ned ad Republik-gaden og kom til det gamle fort Fort St Elmo.
	Ved indgangen var et par fine vagter klar til at blive fotograferet sammen med Lone.
Det viste sig, at vi rent tilfældigt var kommet til fortet lige før der skulle være en stor opvisning af hvordan livet på fortet var i gamle dage. En stor flok amatør-skuespillere lavede eksersits, fægtede og holdt parade i gamle uniformer.
	Stykket blev kun vist 2 gange i Juli og holdt så pause til september, så vi var ret heldige med at være kommet forbi.
Der var mange tilskuere, så der var kamp om stolene og en plads i skyggen.
	Showets store clou var affyring af musketter og kanoner. Det gav nogle gevaldige drøn mellem murene. Den største kanon ville dog ikke som den skulle, den nægtede at gå af. Det kan være den var genert - for senere gik den af ude bagved med et ordentlig brag.
	Der var også en fyr med sin falk med i stykket.
Vi snuppede vores frokost på Cafe Matteo hvor vi havde frit udsyn til tegnerne der lavede både karrikatur og vellignende tegninger.
	Og også til de lidt nærgående duer, der gerne ville dele vores frokost.
På Republic Square ligger Grandmaster Palace. Vi kom vist ikke lige ind ad hoved-indgangen, men ad en lille vindel-trappe.
	Alle rummene og korridorerne er utroligt flot dekorerede og der hænger malerier af alle landets Grand Masters.
Haven var også flot - men der var adgang forbudt.
	Det var der også ind til den nuværende leders gemakker.
Vi kom forbi Vallettas teaterhus: Teatru Manoel.
	Der var dog kun adgang til caféen i den overdækkede gård. Selve teatret var lukket og der var ingen rundvisninger i Juli måned.
Ikke langt fra teatret ligger Karmeliter-kirken. Kirken er næsten helt hvid indvendig - utrolig lys i modsætning til mange af de andre kirker vi har været i når vi har været sydpå.
	Et par hundrede meter længere væk ligger Skt Pauls Cathedral. Da vi gik forbi hørte vi sang derinde fra og ville da lige kigge ind. Det viste sig at være et gæstende kor fra Rochester der var på besøg og gav koncert.
På vej tilbage mod Republic Square så vi hvordan de laver de marmor-lignende søjler der stod overalt. Der var ikke meget marmor over dem - til gengæld stod de i vatter.
	Og lige henne om hjørnet var de ved at gøre statuerne klar - de blev lige skrubbet og skuret så de kunne tage sig bedst ud.
Så var det tid til en iskaffe. Flot var den.... men den smagte af sæbe og klor. Det viste sig at der var sket et lille uheld med maskinen der lavede dem, så vi fik tilbudt noget andet i stedet. Det takkede vi dog nej til.
	Vi gik i stedet hen til vores frokost-café og fik en par iskaffe dér. De smagte noget bedre, selvom der var lige lovlig meget mælk i.
Så var det på tide at køre hjemad til Bugibba. På busholde-pladsen var der kun let kaos. Den 3. juli holdt de gamle busser med at køre på Malta og Arriva overtog busdriften. Det gik ikke lige helt smerte- og problem-frit.
	På trods af store tavler og rute-visninger på busserne var man aldrig helt sikker på hvilken bus der var der kørte hvorhen, før man havde checket papir-skiltet i forruden og spurgt chaufføren hvor han kørte hen. Og hele tiden rendte Arriva-kontrollører rundt og dirigerede og skældte chaufførerne ud fordi de ikke overholdt køreplanen.
Når der nu alligevel ikke var sol ved poolen snuppede vi lige en lille Cisk på terrassen før vi skulle ud at spise.
	På vej tilbage til hotellet havde vi set at de byggede en scene nede på torvet. Vi fik at vide at det var Maltas Politi-orkester der skulle spille i anledning af Politiets jubilæum.
Det viste sig at være en stor 2 timers koncert med gæste-solister. Der var både en violinist, nogle lokale sangere og medlemmer af et Maltesisk pop-band Winter Moods der spillede med Politi-orkesteret.
	Hele torvet var fyldt med tilskuere til koncerten.