Tirsdag
Mdina
Hotellet var - som Malta i det hele taget - meget præget af at der er mange englændere, så der var Full English Breakfast med toast, æg, bacon, pølser og baked beans.
Lige uden for den ene indgang til selve Mdina stod dette lille turist-sightseeing-tog. Det tog vi en tur med efter at have været inde i selve Mdina.

Lones kamera gik desværre tør for batteri lige før vi skulle med toget, så der er ikke rigtig nogle billeder af det.

Mdina er den gamle hovedstad på Malta og ligger på en bakketop hvorfra man kan se over det meste af øen.
Vi tog en rundtur i Cathedral Museum der ligger lige over for katedralen.
I sig selv et imponerende bygningsværk. Der var foto-forbud inde i museet, så vi kan desværre ikke vise de imponerende sølv-genstande der bla kan ses.
Der var ikke foto-forbud i katedralen. Den var overvældende bordeaux-rød. Ikke lige en farve man forbinder med en kirke.
Men utrolig imponerende som den ligger på det lille torv.
Mdina Dungeons viser tableauer fra øens historie..... den mere barske del af den med tortur......
..... og uhyggelige fanger
En del af straffe-systemet på Malta var at folk skulle gå med masker der viste noget om deres forbrydelse.
Med udsigt over nord-øen ligger restaurant Fontanella. Den var velbesøgt.

De serverede nogle fine pies. Min var med kylling og champion, Lones med tun og spinat...... uden at hendes muskler dog voksede af den grund

Vi spiste til aften nede ved promenaden i Bugibba.

Rigtig mange steder var der live underholdning. Som oftest med en sanger der spillede et instrument og havde resten indspillet.

Vi sluttede dagen af med en pint og en mojito på Queen Victoria Bar, hvor Roy-Iain sang gamle country-sange.

Det gjorde han forøvrigt både godt og charmerende.

Mandag

Forsiden

Onsdag