Fredag
Polyrinnia - Kissamos
 Lige uden for Kolimvari ligger et kloster, Moni Gonias. Der var ganske vist foto-forbud, men Lone kunne vist ikke læse skiltene.....
 .... og kunne absolut ikke lade være med at skyde et billede af denne imponerende rengørings-vogn.
 Der boede nogle få munke på klosteret, en af dem ses gennem døren.
 Før vi kom til Kissamos lå der et kombineret vin-museum / vinmageri Pneumatikaki, som vi lige ville kigge på.
 Vi fik en gratis rundvisning i kældrene hvor der lå tønder med hhv 250 og 500 liter vin. Det lå på tønderne i 4 år før det blev tappet.
 Der blev også produceret Raki - græsk brændevin.
Her bliver det af en eller anden grund tappet med håndkraft, men lige ved siden af stod en maskine der både kunne tappe og skrue lågene fast.
 Hele førstesalen var et stort udskænkningssted. Der var fri smagning af alle deres produkter og man kunne bare drikke det man ville.
Jeg nøjedes lige med et lille glas vin og en anelse Raki med honning for jeg skulle jo køre.
 Det var ikke et krav at man købte noget, men vi ville da lige have lidt rødvin og Raki med honning med hjem.
 6 kilometer uden for Kissamos ligger Polyrinnia. En gammel bosættelse med en helligdom på toppen: Akropolis.
Vi begik den fejl at gå op nede fra landsbyen i stedet for at køre. Vejen var godt nok stejl og smal men dog farbar.
 Nogle steder kunne man stadig se de huler der var hugget ud i klipperne.
 En gammel kirke placeret på resterne af en endnu ældre helligdom.
 I flere indhegninger ved tavernaen gik der geder. Lone kunne ikke lade være med at ville fodre dem. Hun lærte efterhånden også at snakke med dem.
  Lige ved siden af vores hotel lå tavernaen "The Olive Tree" . Der fik man rigtig god mad, god betjening og en herlig solnedgang.
 Og efter middagen fik man kage og Raki..... rigelig Raki. 
 Sidste aften på terrazzen sammen med naboerne gik med snak og kortspil og hygge.
   
   
   

Torsdag

Forsiden

Lørdag