| Mandag Samaria-kløften |
 |
Bilen vi lejede kom hurtigt til at hedde Bjerggeden. Den klarede snildt de stejleste hårnåle-sving. |
| Vi ville ud at kigge ved Samaria-kløften, og det gik op og ned ad stejle bjerg-veje gennem en smuk natur. |
 |
 |
Det er et imponerende syn ved Samaria-kløften. Den strækker sig ca 18 kilometer fra Omalos og ned til havet. |
| Det skulle efter sigende tage ca 6-8 timer at vandre derned. Man skal så med båd videre derfra. |
 |
 |
Vi valgte bare at nyde naturen og udsigten, mens vinden føg os om ørene. Der var ca 10 grader køligere oppe ved kløften end nede ved hotellet. |
| Meget
kan man beskylde grækerne for, men at sørge for at komme af med deres
gamle biler mm på en god og fornuftig måde er ikke en af dem. Denne bil havde vist stået der i nogle år efterhånden. |
 |
 |
På vej tilbage skulle frokosten lige nydes i Lakki på en taverna med udsigt. |
| Ikke langt fra Lakki ligger en botanisk have, hvor man kan se en masse eksotiske planter. Lige til højre ved indgangen står et udbrændt oliventræ til minde om den store brand i 2003. |
 |
 |
Langt de fleste af de kirker vi kom forbi var låst. Utroligt at det skal være nødvendigt for ikke at få stjålet sølvtøj mm. |
| Aftensmaden blev nydt op en restaurant med balkon lige ud mod torvet. |
 |
 |
Udsigten kunne man ikke klage over - til gengæld var betjeningen ikke noget at prale af. |
| Da
vi ankom til hotellet var vi blevet budt velkommen af en pige, Caroline. Det
viste sig at vi skulle være naboer til hende og hendes mor Anja og
storebror Rasmus. Det var herligt!  |
 |
