Lissabon

Søndag 1/4

Belém

	Søndag tog vi sporvogn 15 til Belém. Det var vi så ikke de eneste der gjorde. Sporvognen var tæt pakket med mennesker både lokale og turister der alle skulle til Belém.
Vi havde læst at nogle museer havde gratis adgang til kl 14. Det gjaldt bla Moisteros dos Jerónimos.
	I klostret hang bla dette portræt af Don João den 1. - den eneste konge vi nogensinde har set portrætteret mens han rækker tunge
I den åbne gårdsplads kunne man rigtig se den smukke bygning.
	I et af side-kapellerne stod en flok børn linet op. De stod utroligt stille i lang tid !!!! - tænk hvis det også var sådan i Danmark. Heldigvis gav nogle af dem sig så til at slås med de palmeblade de fik udleveret, så de kunne gå forrest i en palme-søndag procession.
Processionen gik hele vejen rundt i gallerierne.
	Forrest gik præsterne og børnene ....
... så kom et ret velsyngende kor med dirigenten forrest .... .... og sidst kom en stor meninghed alle med palmeblade i hånden.
	Torre de Belém lå i gamle dage ude i floden. Nu ligger det på bredden.
En ældre herre gav et lille klatre/vade-i-vand - show. Han havde tabt sit kort ned mellem brædderne og var nødt til at smøge buksebenene op og kravle ned efter det.
	Fra tårnet havde byen nemt ved at kontrollere skibsfarten på floden.
Fangekælderen var ikke særlig høj. Det eneste sted jeg kunne stå oprejst var i en udluftningskanal.
	Gangene ud til skyde-tårnene var heller ikke for høje eller brede, men lod sig dog passere.
Trappen op til selve tårnet var en lang stejl vindel-trappe. Der var op- og ned-gang på samme trappe så folk kom hinanden ved.
	Fra tårnet var der blandt andet udsigt til broen Ponte 25 de Abril og til Jesus-figuren - en kopi af den berømte figur i Rio de Janeiro.
Lidt henne ad kajen - det viste sig at være længere end det så ud til - lå monumentet for Henrik Søfareren: Padrão dos Descobrimentos. Henrik og 32 konger, opdagelsesrejsende, videnskabsmænd mm skuer ud mod horisonten. Der er en elevator inde i monumentet, så man kan komme op i toppen og nyde udsigten. Det valgte vi dog at lade være med.
	På den store plads foran monumentet ligger hele verden åben for folk.
Vi havde i lang tid hørt buldren i det fjerne, men nu kom det tættere og tættere på og lynene begyndte af flænge himlen.
	De handlende begyndte roligt at pakke deres varer og boder ind, mens de kiggede mod himlen.
Knap så rolige var tjenerne ved de mange cafeer. De begyndte pakke duge sammen og lukkede for udendørs-servering. Men de blev snydt. Der kom 10 store dråber regn og et enkelt hagl og så var det uvejr ovre. "Kyllinger" - tænkte vi.
	Vi tog så tilbage til midtbyen. På Praca de Figueira var der opstillet et stort telt med bla en skøjtebane....
... og i et hjørne havde der været udendørs messe for ungdommen.
	Et anderledes udstillingsvindue kunne ikke undgå at tiltrække opmærksomhed.
Vi valgte en restaurant i en parallel-gade til Rua Augusta. Tagliatelle frutos do mar, mums.
	Mens vi sad og spiste brød regnen så løs. Det gav os så en bedre forståelse for tjenerne på cafeerne, for det ikke bare regnede, det væltede ned. Heldigvis nåede det at blive næsten tørvejr før vi skulle tilbage til hotellet.