|
Der var rigtig mange steder hvor udsigten var fantastisk. Et billede kan aldrig yde naturen fuld retfærdighed. |
Mandags-turen gik til hovedbyen Mytilini. Det er en sød og hyggelig by med ca 35.000 indbyggere. Vi var blandt andet ind i "domkirken" St. Therapon. |
|
|
Nede
ved havnen snuppede vi lige en kold frappe og imens blev der bil-kø.
Grækerne har det med at stille deres biler lidt alternativt og en ung
mand havde altså valgt at stille sin bil så andre ikke kunne komme
forbi. Det afstedkom en hel del dytten og den unge mand endte da også
med at få en bøde.
|
Midt
i Mytilini ligger en gammel borg-ruin. Den ville vi besøge. Der var
ikke langt derop men det undrede os lidt at der ikke var andre turister
end os der gik op mod sydporten. |
|
|
Og som vi spøgte med: Der er nok lukket om mandagen ......Og det var der så !!.
|
Vi
tog øskysten hjem - en utrolig flot og anbefalelsesværdig tur -
og gjorde holdt ved et bade-hotel Pelatide. Der var en herlig strand
hvor strandløverne rigtig kunne vise deres lækre brune muskuløse
kroppe....... og så var der jo så også mig.
|
|
|
Overalt
på de græske øer vrimler det med militære områder. Der er normalt
fotografi-forbud, men her var der så en øvelses-plads hvor der ikke var
foto-forbud. |
Da
vi kom til Sykaminea valgte vi strandvejen på nord-øen. Ifølge det ene
af vores kort var det en asfaltvej og ifølge det andet var det en
grusvej. Det andet fik ret. Det var ikke bare en grusvej, men en
hullet, ujævn, stejl, stenet mm grusvej, så vi var glade for at det var
en jeep vi kørte i. Havde det været en almindelig bil var vi vendt om. |
|
|
Om
aftenen brød vi et af vore principper og tog tilbage til restauranten
"O GAVRILOS" med en smukke solnedgang. Vi var helt alene på
restauranten, så der var god tid for tjeneren til at tage et billede af
os.
Vi spurgte også en lokal tjener om hvorfor der ikke var så
mange turister, og han fortalte at det jo bla skyldtes krisen, men
måske også at det havde lidt at gøre med, at restauranterne havde
slækket noget på kvaliteten i opgangs-tiderne. |
|
|
|
|