Torsdag
Sykaminea, Skala Sykaminea


Det var chef-kokken selv der sørgede for morgenmaden i det lille køkken, før han vækkede herskabet.... eller skal man sige: frueskabet.
 Dagens tur gik gennem nogle små landsbyer hvor man næsten følte man kørte ind i folks stuer.
 Vi kørte ned til Sykaminea og Skala Sykaminea.
Nede i havnen havde denne ungersvend bla fanget en stor blæksprutte.
 Om det var til en restaurant eller til eget forbrug vides ikke, men det var nemt at forestille sig den grillet med en kold Mythos til.
 Der var rigtig godt vejr denne dag, så det var herligt med en lille is til at køle sig ned med.
 Bag restauranterne var en lille overdækket have med en stor papegøje. (Det er papegøjen til venstre)
Den kunne godt tale, men ifølge ejeren mest om morgenen og sidst på eftermiddagen og absolut kun når den selv gad.
 På molen i Skala Sykaminea lå en lille kirke. Vi havde flere steder set at de afbildede figurer holdt deres fingre på en speciel måde: tommelfinger og ringfinger sat sammen .....
 ... men det var første gang vi så Jesus lave kanin-ører eller V-tegn.
 Til frokost fik vi Gavros, hele stegte sardiner ....mums.
 Hjemvejen gik over bjergene til Molivos, hvor vi bla så denne æsel-karavane. Det var ikke alle ryttere der fik lige høje stil-karakterer.
 Stranden ved Anaxos var den fineste strand i området. Sand både på stranden og i vandet. Som det kan ses var der lidt bølger.
Bag hotellet var der en stor urtehave som blev passet efter alle kunstens regler af en ældre herre.
 Vi spiste til aften hos vores bil-udlejer Costas og hans engelske kone Alison, i herligt selskab med Ketty og Jørgen fra Ikast.
Nogle rigtig søde mennesker som vi fik nogle hyggelige snakke med.
   

Onsdag


Fredag