Mandag den 1. april: Hue
Vi ankom til Hue tidligt om morgenen og tog direkte hen til hotellet, hvor vi fik morgenmad. Vores værelser var endnu ikke klar men vi fik lov at bade i nogle andre værelser. Det var nu rart at få skyllet skidtet af, for tæpperne i toget var ikke ligefrem nyvaskede.




Imens vi fik morgenmad og morgenbad, stod al bagagen i en stor klump i foyeren. Det blev bragt op til vores værelser og var klar da vi kom tilbage.
I Hue fik vi en ny lokalguide: Vinh
Så var vi klar til at indtage Citadellet og Kejserpaladset "Den forbudte lilla by". 

Citadellet blev stormet af amerikanerne efter Vietcong havde belejret det under Tet-offensiven i foråret 1968.
Det var forbudt at fotografere i tronsalen, men på en eller anden måde gik mit kamera alligevel af
2 flotte drager
Det meste af området blev jævnet med jorden, men endnu kan man se skudhuller i de mure der er levnet. 
Vietnameserne er ved at genopbygge nogle af bygningerne, men det vil vare mange år endnu at genskabe stedet, blandt andet fordi der ikke findes nok dokumentation for hvordan bygningerne egentlig så ud.

Vi skulle have set Det kongelige Museum, men vores lokal-guide Vinh havde glemt at det var mandag og museet var derfor lukket.
Bagefter besøgte vi et stort tempel-område, hvor man bla kunne se den Austin som den 66-årige munk Tich Quang Duc kørte i, da han kørte til Saigon og satte ild til sig selv på et gadehjørne i protest mod Præsident Diems politik.

I tempelområdet stod også denne smukke 7-etages pagode.
Fra templet sejlede vi ad Duftenes flod til selve byen igen.

Efter indkvartering kørte vi  ud til Khai Dinhs konge-grav.
Flere steder var udsmykningen præget af mosaikker i mange strålende farver.
Nogle af mosaikkerne var lavet at skår fra tallerkner, skåle og fade.
Selve graven regner man med er tom, for hvis kongen var begravet i den ville han for længst være blevet fjernet og graven ville være plyndret, for der var tradition for at begrave skatte sammen med kongen / kejseren i gamle dage.
Som en slags kompensation for museet kørte vi ud til kejser Tu Ducs gravmæle.
Tu Duc elskede at være på sit gravsted før sin død og derfor fik han lavet både en sø og et lille hus hvor han kunne sidde og nyde roen og "naturen".
Mandag blev også dagen hvor det blev klart at vi ville blive lock-outet. Der var ingen opblødning i forhandlings-stoppet mellem DLF og KL og forligskvinden kunne ikke se nogen løsning.

Det var nu meget underligt at sidde i Vietnam mens kollegerne var derhjemme, men vi sendte moralske tanker og sms'er hjem..
Søndag den 31. marts Tirsdag den 2. april