Onsdag den 3. april: Hoi An
Vi stod igen tidligt op så vi kunne være klar til en cykel-tur rundt i omegnen før det blev for varmt. Det var den første dag med rigtig solskin, så der var mange der fik den første kulør
	Vi cyklede bla ud til et økologisk landbrug hvor alle hjalp alle, ung som gammel. Der var nogle franske turister der skulle prøve at vande som den gamle dame, men det gik ikke så godt, vandkanderne var vist tunge når der kom vand i dem, selv om det ikke så sådan ud.
Vi kom forbi rismarker og reje-opdræt. De blå padler er til at ilte vandet med.
	Og så mødte vi "tilfældigvis" en mand med sin vandbøffel. Han tilbød os rideture på bøflen mod betaling på en dollar. Det var vi da lige en 3 stykker der skulle prøve.
Vi holdt drikkestop i en lille landsby hvor man tydeligt så forskellen på en vietnamesisk kvinde og en dansk kvinde. Vietnameseren gør alt for ikke at blive solbrun (sådan kan mændene bedst lide det) mens danskeren gerne vil have lidt farve.
	Lige bag markedet var de i gang med at tørre chili.
Man skulle ind i mellem tro at tiden stod stille i Vietnam - rigtig godt illustreret ved uret på torvet, som var uden visere.
	Sidste stop på turen var hos en familie bestående af bedstemor, bedstefar og 2 børnebørn. Forældrene boede og arbejdede i en anden by. Bedstemoren havde også sorte tænder og tyggede betel-nødder.
Villads skulle også lige prøve betel. Det fortrød han nu, for det sved vist lige lovlig meget i gummerne.
	Så stillede vi cyklerne og gik ombord i nogle både i stedet. De sejlede os til andre landsbyer hvor vi så træ-skærer,  perle-mors arbejder og pottemager-værksteder.
Undervejs så vi hvordan fiskerne kastede deres garn ud. Vi så dem nu ikke fange noget, men de kom da hen til vores båd og forsøgte at sælge nogle fisk.
	Træskæreren havde nogle flotte ting, men som så meget andet er det flottest på stedet og måske knap så flot hjemme i Danmark.
De elektriske installationer var selvfølgelig helt i top.
	Pottemagerne var utroligt effektive. Den gamle dame der sidder ved drejeskiven kunne lave en krukke med låg i løbet af 1 minut.
Tilbage i Hoi An var eftermiddagen og aftenen til fri disposition. Vi benyttede lejligheden til endnu et besøg på markedet hvor vi blandt andet købte et par kimonoer og nogle t-shirts. Sælgeren var ikke så stor som på billedet, hun står på en taburet. Forhandlingerne foregik under megen grin og hygge og endnu engang opnåede vi at blive slået før hun gav sig. En enkelt gang måtte jeg endda forklare hende reglerne for at prutte: Sælgeren siger en billigere pris og køberen siger en højere pris for hver forhandlingsrunde. Det fik hende til ekstra grinende at gå over i kommatal
	Lone skulle lige prøve at gå med åg på nakken. Det var tungt, skal jeg hilse at sige. Vi ville så købe lidt bananer som tak , men damerne forlangte 15 kr for 6 små bananer, så det blev der ikke noget af.
På hotellet var der mulighed for at få fod-massage. Det skulle vi da lige prøve.
	Det blev en hyggelig omgang med en sød fnisende pige der bla fortalte os om de to andre massører der var kærester.
Hotellet havde også en herlig swimmingpool, men vi havde desværre ikke tid til at prøve den.
	Før aftensmaden gik vi en lille tur i området og kom blandt andet ind på en skole. Ganske vist var vi lock outede, men vi ville nu alligevel se hvordan klasseværelserne ser ud på en vietnamesisk landsbyskole.
Vi klager ret tit over manglende resourcer til inventar mm - men vores standard er nu trods alt noget bedre end den vietnamesiske.
	Vi orkede ikke tage ind i byen igen, så aftensmaden blev spist lige på den anden side gaden. Vi fik en lang snak med servitricen der viste sig at være skrædder og også arbejdede i forretningen ved siden af. Hun fortalte bla om sine børn, der boede et andet sted sammen med hendes forældre.
Tirsdag den 2. april	Torsdag den 4. april