Mandag den 7. juli: Arequipa Mirador Carmen del Alto Udsigtspunkt - Yanahuara - Iglesia de la Compania - Santa Catalina klostret
Normalt når der er vejarbejde i Danmark bliver der spærret af, skiltet, gjort opmærksom på mm, men i Peru stod der som regel bare en mand med et skilt hvor der stod: PARE. Da vi skulle til udsigtspunktet Mirador Carmen del Alto  blev vi nødt til at spørge manden om hvilken vej vi så kunne køre med den store bus, for det var ikke alle veje der var egnede til buskørsel.
	Udsigten var imponerende: grønne marker og terrasser i forgrunden og bjerge i baggrunden.
Guiderne fortalte om de frugter og afgrøder der blev dyrket, og der var også smagsprøver. Blandt andet på Maka, som skulle være en slags lokal variant af Viagra.
	Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og man blev rådet til at bruge hat. Vi kom forbi et lokalt borgmesterkandidat-kontor hvor der var gratis hatte, så det skulle da lige udnyttes. Borgmestervalg er en alvorlig sag i Peru. Over alt var der skrevet eller malet navne på kandidater, og der er pligt til at stemme i Peru.
Fra et andet udsigtspunt i by-midten, Yanahuara,  var der også en rigtig fin udsigt. Og der var selvfølgelig også boder, så man kunne få styret sit købe-gen.
	Overalt i gaderne var der en eller anden form for politi eller militær. Politiet havde forskellige dragter og arbejdsopgaver, men en ting havde de til fælles: En fløjte. De fløjtede og fløjtede hele tiden - uden det havde den store effekt på det de nu mente det var nødvendigt at fløjte for. Nogle af dem var også rigtig søde og venlige, som ham her, der sørgede for at vi kom sikkert over vejen mens han smilede og vinkede.
Santa Catalina klostret er et meget specielt kloster. Det blev grundlagt nogle år efter spaniernes invasion af Peru midt i 1500 og var i mange år et kloster hvor rige familiers datter nummer 2 kom hen. Pigerne levede i vild luksus med tjenestepiger og det hele...
	... men når de skulle have kontakt med omverdenen foregik det gennem gitre i en lang korridor.
Vores kloster-guide var en lidt sjov sag. Hun lignede og talte som en robot-dukke med afstemt gestik og store solbriller. Det eneste tidspunkt hun faldt lidt ud af rollen var da Verner, en herlig frisk fyr på 81 og tidligere religions-lektor på Universitetet, kunne bidrage til nogle aspekter i det religiøse liv.
	Der bor stadig nonner i klostret - vist nok 14 - men det er ikke rigmandsdøtre der lever i luksus mere, det blev stoppet for mange år siden.
I det tidligere hospital var der 10 senge-nicher som nu var lavet til museum for nogle af de genstande nonnerne havde ejet.
	Bygningerne og murene var malet i røde og blå farver - og der var selvfølgelig også et springvand midt i det 20000 kvadratmeter store kloster.
Der var også en snedig indretning der kunne lede vand ned i halve krukker, som kunne bruges til at vaske tøj i.
	På Plaza de Armas var der en helt anden typer kvinder - hvorfor de stod der fandt vi aldrig rigtig ud af, men på deres tøj står Running 2014, så mon ikke de gjorde reklame for noget løb. I hvert fald kan vi konstatere at der ikke flød alt for meget indiansk blod i deres årer, for indianerne var kortbenede og firkantede.
Næste stop var Iglesia de la Compania, en imponerende kirke ...
	.... som blandt andet er hjem for denne version af Den sidste Nadver. Læg venligst mærke til at hovedretten ved nadveren er Perus nationalret Marsvin.
Vi havde noget tid på egen hånd i Arequipa. Bag katedralen gemte sig en hyggelig lille restaurantgade, hvor vi indtog vore frokost til levende musik.
	På vores tur rundt i byen kunne vi virkelig se hvorfor Arequipa kaldes Den hvide By. Mange af husene er lavet af den hvide sten der findes i bjergene rundt om byen. Og midt på dette torv var Justitspalæet.
Lone blev nærmest overfaldet af denne gravhund, der ville slikke hendes tæer - hunder er sgi skøre.
	Tilbage på hotellet nød vi solnedgangen med en stille øl sammen med Anne og Joan og deres mænd Frank og Kurt.
Aftensmaden blev spist på restaurant Zig Zag, hvor vi fik 3 stykker kød: Lam, Gris og Alpaka med diverse tilbehør. Vi blev også alle iklædt en vældig pæn hagesmæk. Forklaringen på dette fik vi lidt senere da de kom ind med maden. Kødet lå og spruttede og stegte færdig på en sten-plade. Mums det var godt.
Søndag den 6. juli	Tirsdag den 8. juli