Torsdag
den 17. juli: Lima - København Byrundtur - Afskedsfrokost på Rosa Nautica |
|
Sidste dag i Peru startede
med en byrundtur for nogle af os. Andre snuppede et museums-besøg. Gabriela guidede os rundt i hendes by. Nede ved havet så vi fyrtårnet ... |
|
... og også den restaurant hvor vi skulle have vores
afskeds-frokost: Rosa Nautica - en flot restaurant
smukt anbragt på en mole i Stillehavet. |
|
Langs med Stillehavet er der anlagt parker på en lang række. | |
Blandt andet Kærlighedsparken - med denne fine kysse-skulptur. | |
Der var også diverse fitness-redskaber. Lone skulle lige vise at hun er mester i cross-fit, men maskinen havde vist en forkert hældning eller noget. |
|
"Vi opfandt ikke kærligheden", står der over Lone og kysset. Nej, men derfor kan vi vel godt nyde den. | |
Vi snuppede lige en kop kaffe i Larcomar-indkøbscentret. | |
Så pakkede vi bussen en sidste gang ... | |
... og kørte til Rosa Nautica for at indtage
afskeds-frokosten. |
|
Det var en fin frokost i skønne omgivelser. | |
Og så var det tid til det sidste gruppebillede. Det vil sige, hele gruppen er ikke med, for Mikkel og Julie var blevet i Cuzco. De skulle videre til La Paz i Bolivia. Vi skulle også sige farvel til Pernille, der blev i Lima for at møde en veninde. Men resten af os tog hjem til Danmark efter en aldeles fantastisk rundrejse med en milliard utrolige oplevelser i skønne spændende Peru. Hjemrejsen blev forsinket fordi fly-personalet ikke ankom til lufthavnen til tiden, så vi måtte skynde os da vi mellemlandede i Amsterdam for at nå maskinen til København. I København blev vi hurtigt spredt for alle vinde, for folk skulle enten nå et tog eller en færge. Men vi fik udvekslet mail-adresser, så forhåbentlig kan vi holde en eller anden form for kontakt med hinanden og måske udveksle fotos. |
|
Onsdag den 16. juli | Forsiden |