Mandag 30/3 |
Gibraltar - Torremolinos |
Mandag gik turen til Gibraltar. Endnu et af de steder man har hørt så meget om. Lone var ikke helt klar over at det var engelsk overherredømme så hun var ved at tro jeg lavede fis da jeg sagde at vi skulle huske vores pas, men den var god nok. Vi valgte at køre på den nye motorvej - men fandt ud af at det var en betalingsvej, så det kostede ca 15 euro alt i alt - den gamle gik næsten parallelt og var gratis |
|
Vi var ikke lige de eneste der gerne ville besøge Gibraltar, så vi holdt i kø i cirka 1 time for at komme ind i landet. | |
Vi parkerede ved kabel-banen og tog den op på toppen. Her blev vi mødt af en abe der hoppede på vognen med det samme. Lone ville tage et billede af den og var lige ved at få den i hovedet da den satte af og sprang efter hende. Hun nåede lige at komme væk så den ramte ved siden af. |
|
Gibraltar-klippen og den utrolige udsigt ind mod Spanien. | |
Aberne var meget søde, men hele tiden på jagt efter folks ting, så man skulle virkelig passe på. Der var flere der mistede nogle genstande og en lille pige blev revet af en lille abeunge der ville have fat i hendes trøje. |
|
Gibraltar-området er ikke voldsomt stort, men virkelig pænt og hyggeligt. | |
Gaderne virker også meget engelske og man mødes af skilte som i London og telefonboxe og postkasser. | |
Helt nede på sydspidsen Europa-point blæste der en frisk vind fra syd. | |
En gammel kanon står klar til at forsvare Good Old Britain ved Hardings Battery. | |
Men den kan også bruges til et lille hvil i solen hvor der næsten var læ | |
Da vi skulle derfra igen, kom vi til at holde i køer lissom når man skal ombord i en færge - det virkede lidt pudsigt. |
|
På hjemvejen slog vi et smut omkring Torremolinos og stak lige tæerne i vand. Det var nu ikke voldsomt varmt | |
Og så blev der ellers indtaget en rigtig god gang skaldyrs paella med udsigt over stranden og havet. Mums |