Lørdag 9. juli 2016
Kollyvata, Nikiana, Desimi beach
 Lørdag startede vi med at køre til Kollyvata, hvor vi for 10 år siden havde besøgt den lille taverna.

 Det var stadig Maria der havde stedet. Hun havde travlt, for der kom et stort selskab senere, men vi fik da lige en lille snak om dengang og nu.
Hun fortalte at hun var ved at være godt plaget af gigt.

 Vi snuppede bare en lille kold cola før vi kørte til Nikiana.
Lone havde været generet af noget blærebetændelses-agtigt noget i et stykke tid og det drillede rigtig meget, så vi prøvede lykken på apoteket. Og vupti fik hun nogle piller med en gang bredspektret antibiotika..... UDEN recept.
 Vi havde egentlig haft planer om at køre til sydspidsen mm, men Lone havde det ikke voldsomt godt, så vi valgte at køre til den nærmeste strand Desimi på halvøen.

 Der havde vi nogle herlige timer med afslapning og badning, inden vi tog hen og afleverede bilen.

 Om aftenen fik vi et billigt grin.
Vi havde afvist en "indfanger" på en taverna et par gange, og ville så besøge stedet. Der sad en familie i forvejen - det viste sig at de var danskere. Så kom et par unge piger - også danskere. Så vi sad 3 borde lige efter hinanden med danskere... de eneste på tavernaen.

 "Indfangeren" hed Irini. Hun var rigtig sød og kom med diverse kommentarer om de mennesker hun forsøgte at indfange.

 

Fredag

aSøndag