 |
Vores plan var denne dag at køre
tværs over øen til Agios Nikitas og Katisma Beach hvor vi ville bade og
siden køre hjem over nordkysten. |
| Det lykkedes
også næsten. Vi kom ind på en forkert vej og for vild. Det tog en rum
tid før vi fandt den rigtige vej. Vi forsøgte at spørge om hjælp, men
det var ikke alle der lige vidste hvor de selv var. Blandt andet et
ungt engelsk par som ellers boede i en af de små byer vi kom igennem. |
 |
 |
Men der var pænt der hvor vi kom
frem, det skal siges. |
Omsider nåede
vi op til byen Vafkeri. Det viste sig at vi var kørt forbi et lille
håndlavet skilt der vist vej ..... de er skøre, de grækere.
Vi lavede pit stop på tavernaen "O Platanos" |
 |
 |
Bedst som vi sad og nød en
frappe kom en græshoppe forbi og ville lige være med til at hygge. |
| Efter en del
bjergkørsel kom vi over til Agios Nikitas. En
herlig strand for enden af en lang gå-gade.. |
 |
 |
En rigtig hyggelig strand uden
larm og musik og sælgere. |
| Katisma
Beach er stedet for de
fleste. En mega lang strand med masser af solsenge og parasoller og
diverse barer med høj musik. |
 |
 |
Der var også para-glidere. De
blev kørt op på bjerget og fløj stille og roligt ned på stranden. |
Jeg skulle da også lige forsøge
mig med et af de berømte "bikini-line-billeder".
Om ikke andet så nyd det blå
hav 
|
 |
 |
Vi havde set en plakat tidligere på dagen
om en koncert. Vi fik
at vide af vores pool-bar-pige Susanna at det var i nabobyen Vlycho, så
der tog vi hen om aftenen for at spise og høre lidt musik. |
| Da vi kom
derhen ved 20-tiden var de i
fuld gang med at stille op. Vi spurgte fyren i den lyserøde t-shirt om
hvornår koncerten startede. Han svarede "Klokken ca 23" og tilføjede
med et smil: "Og bliver ved hele natten." |
 |
 |
Der var ikke rigtig nogle
spisesteder i nærheden, så
vi kørte sydpå og så et tavernaskilt der pegede op i bjergene. Det
fulgte vi ..... heldigvis. |
| Vi kom op i
en lille by, Katochori.
Tavernaen blev drevet af en flok mænd. De var yderst venlige og
tilberedte de bedste lammekotelletter vi nogensinde har fået. Og Lone
har ellers sat en hel del til livs på vore ture til de græske øer, så
hun er ekspert.. |
 |
 |
Der var katte og hunde omkring
os. Vi fik at vide at
hundene var landsbyens hunde, de tilhørte ikke rigtig nogen. De nød at
blive nusset lidt om, som det ses. |
Mætte og
veltilpasse kom vi tilbage til Vlycho ved 22.30 tiden .... vi ville jo
gerne have en god plads til koncerten.
Det
var nu ikke noget problem. Der var masser af borde og stole, men ingen
gæster. De kom først dryssende lidt efter lidt efter orkestret var gået
i gang. |
 |
 |
Pubikum klappede ikke efter hver
sang. Faktisk klappede de slet ikke. Det var lidt mærkeligt.
Vi
havde fået at vide at de optrædende var meget kendte på Lefkas. De var
i hvert fald dygtige. Især den ene sangerinde Evita Sarigianni og så
bouzouki-spilleren Stathis Gavrilis.
Det viste sig at det var ham vi havde snakket med.
Da
vi kom hjem skrev jeg til ham at vi havde syntes godt om koncerten og
sendte ham dette billede. Så nu er vi venner på Facebook. |
| Inde i Vlycho
by var der også en lille
scene med lidt mere lokalt etnisk musik. De spillede så højt at det var
umuligt at være der ret lang tid ad gangen. |
 |
