Onsdag 5/7

London
The Shakespeare Globe ... eller i hvert fald en kopi af den ligger på Southbank. Stedet hvor datidens londonere tog over for at more sig og skeje ud.
Vi fik en guided tour i det smukke teater - bygget på samme måde som man gjorde i gamle dage med egetræ og nagler.

Tilskuerene kunne sidde eller stå til forestillingerne - afhængig af deres økonomiske formåen.
Forestil dig lige at stå sammen med 999 andre uvaskede, hvidløgsstinkende, tissende mennesker en varm sommerdag og se teater.
Der bliver spillet forestillinger den dag i dag - og med moderne teknik. Hmm.
Vi krydsede Themsen via Millennium Bridge eller Wobbly Bridge som den også kaldes fordi den gyngede lige lovligt meget i begyndelsen. Den er siden blevet stabiliseret.
Covent Garden - som altid fyldt med mennesker og som altid også med en eller anden form for underholdning.
I dag en sanger som lavede en fin version af Nessun Dorma.
På markedet blev Lone fanget ind af denne unge dame der demonstrerede neglelak-tilbehør.
Lone fik en demonstration - og købte et sæt.
Den unge dame kunne et enkelt dansk ord: Neglelak.
På Shepherds Market var det tid til en kop kaffe. Der var ingen pladser udenfor så vi sad inde med åbne vinduer.
Og godt det samme for pludselig hørte vi en larm og så folk på den anden side vejen begyndte at trække sig tilbage med skæmte ansigter.
Rundt om hjørnet kom en bil ræsende uden venstre forhjul, med gnisterne fygende og diverse smådele raslende fra bilen drønede den hen ad vejen.
Vi hørte siden at det vist var en biltyv - og opdagede også at vejen faktisk var ensrettet den modsatte vej.
Vi bestemte os for at tage bussen ind i byen, for nummer 9 kørte lige fra vores hotel og direkte til Aldwych Theatre.
Et lille kig gennem Stage Door.... der var nu ikke nogen af de medvirkende.
Lone har altid været vild med Carole King og sang bla hendes You're got a Friend til sin musikeksamen, så det var naturligt at vi skulle se musicalen Beautiful, baseret på Carole Kings liv.
Der blev lige tid til lidt souvenir-shopping før showet.
Beautiful var en rigtig fin musical med en masse af Carole Kings hits både fra dengang hun skrev for andre og da hun begyndte at synge selv.
Hvis du overvejer at se den, skal du skynde dig, for den spiller sidste gang 5. august 2017.
Godnat-øllen blev igen indtaget på Ye Grapes.

Tirsdag