Fredag 10. februar 2017
Udflugt til St John


Fredag stod den på heldagstur til St John, den tredie af de gamle Dansk Vestindiske Øer.

 Vi sad alle på færgens øverste dæk i solen, med en frisk brise ind over, så man var nødt til at holde på hat og briller.
Charles, vores lokal guide og chauffør var klar med sin safari-jeep: Charlie's angel...
... en ikke helt ny og moderne turbus.
 Vi gjorde holdt ved Bethany Moravian Church, som både var kirke og søndagsskole. 
 Bag kirken var kirkegården, hvor gravene blev ældre og ældre jo længere man bevægede sig væk.
 Anette bød på en lille forfriskning ved en vejbod. Let-frossen juice af frugten Soursop. Det smagte fortrinligt.
Vi besøgte et par forhenværende plantager. Den første hed Katrineberg. Den var engang en stor produktiv plantage, nu er der kun ruiner tilbage.
 Charlie vidste meget om St Johns natur, og viste os Terpentintræet, Hummerkloen og også denne lille gevækst, der lukkede sine blade når man rørte ved dem - lidt lige som en kødædende plante.
Den store sukkermølle må have været et imponerende syn mens den var i drift.
 Inde i møllen kunne man se sporene i gulvet, hvor sukkersaften flød når sukkerrørene blev presset.
Der er ikke meget tilbage af de gamle danske veje, men den smule der er bliver der passet på. Denne vej løb mellem Annaberg og Windberg samt Friedrichsdal plantager.
 Annaberg plantage var endnu større end Katrineberg - og havde som det kan ses også en fantastisk udsigt.
Der var mange flere rester af bygninger der blev brugt i produktionen.
 Et af de store kobberkar sukkersaften blev kogt i. Den blev kogt flere gange for at få den så koncentreret som muligt, før den skulle sendes til Danmark.
Det var en svær proces, for blev den kogt for hårdt begyndte den at krystallisere for tidligt.
Vores frokost blev bragt ud til os, så vi kunne tage den med til Trunk Bay.
 Ved Trunk Bay var der mulighed for at snorkle. Der var et lille rev tæt på stranden, hvor vi så en masse flotte fisk.
Vi ville bare beundre fiskene, mens pelikanerne havde helt andre planer med dem.
 Et lille idyllisk kig ned over hovedbyen Cruz Bay på St John.
Tilbage på St Thomas gjorde vi holdt ved Smith Bay Eastern Cemetery, hvor pladsmangel har gjort at man stiller kisterne i flere etager.
 Der var optaget på Green House, så vi gik lidt hen ad vejen og fandt Tavern on the Waterfront. En polsk ejet restaurant. Ikke noget at råbe hurra for - og ovenikøbet dyrere end Green House.
Til gengæld var der levende musik.

Torsdag


aLørdag