Lørdag den 31. marts 2018

Lørdag den 31. marts 2018
Petra

	Hele lørdag var afsat til besøg i klippebyen Petra. Og det var faktisk ikke for meget. Det er et stort område med masser og masser af flotte udhuggede bygninger/facader mm.
En af Indiana Jones filmene foregår bla i skatkammert i Petra.
	For at komme ind til Petra skal man først gå 600 meter og derefter 1200 meter gennem en slugt: "El Siq".
Med mindre man vælger at ride på heste (indkluderet i indgangsprisen, men husk drikkepenge) eller man kan tage en hestevogn.
	Der er også enkelte udhuggede bygninger uden for slugten.
Indgangen til slugten - imponerende i sig selv.
	Slugten variede i bredde fra 3 meter til 17 meter. Ind i mellem kunne man knapt nok se himlen.
Mange steder undervejs sad der folk klar til at feje hestepærer op.
	Og der lå det så - Skatkammeret!! For hulen det er flot - og stort. Udhugget i klippen med masser af detaljer.
Navnene på bygningerne i Petra siger ikke helt hvad bygningerne er blevet brugt til. Det ved man faktisk ikke. Det er bare overlevering fra de beduiner der boede i Petra da den blev gen-fundet i 1812. Oprindeligt var det nabatæerne der boede der og de skrev ikke noget ned, så man ved ikke meget om det.
	En stolt beduin med sin kamel ... Det viste sig at være Anjas kæreste Hamed der lige ville kigge forbi.
Overalt var der større eller mindre bygninger.
	Et forsøg på at rekonstruere hvordan templet har set ud.
Mange steder var der bare huler som nabatæerne havde boet i. De blev nu bla brugt til moderne kameler.
	889 trappetrin op - og så ville man komme til et udhugget kloster. Vi fik at vide at det ville tage mindst 45 minutter til fods eller 20 minutter på æsel. Bettina lagde tempoet og jeg ville da ikke stå tilbage, så vi klarede opturen på ca 30 minutter.
Ind i mellem var man nødt til at gå under nedfaldne klippestykker.
	Cirka halvvejs var der en skønneste udsigt ned over dem der var på vej op.
Og oppe på toppen lå klostret så. Udhugget i klippen og ganske enkelt imponerende.
	Lige overfor klostret var en restaurant strategisk placeret.
Lige bag restauranten var der et udsigtspunkt. Jeg havde dog mødt Grethe fra vores hold, som havde været i Jordan før og hun vidste, at der ville være flottere udsigter længere væk, så jeg fortsatte. Og se bare.
	Der var flere steder hvor der stod at de havde den bedste udsigt .... det er også tænkeligt, men dem jeg fandt var i hvert fald flotte. Det var en fantastisk følelse at stå der helt alene i stilheden og kigge ud i horisonten.
På vej tilbage til klostret kiggede jeg ind i en hule hvor der givet har boet nogle nabatæere. Og senere måske beduiner. Beduinerne blev først flyttet ud af Petra i 1985, da Petra kom på Unescos verdens-arvs-liste.
	Tilbage ved klostret mødte jeg Jonna og Helle. Vi opdagede, at der gik geder rundt oppe på taget af klostret. Den lille figur ved døren er mig. Jonna, Helle og jeg fulgtes ned igen.
Næsten nede af trapperne mødte vi Anja og Hamed. De var lige oppe for at kigge til den forretning de snart skulle åbne, hvor de bla ville sælge Anjas egne smykker mm.
	De kongelige grave, kalder man disse bygninger. Det vides dog ikke med sikkerhed om det var til de kongelige eller bare de rige. Den opmærksomme kigger vil måske have lagt mærke til at Lone ikke er nævnt i dag. Det er fordi hun vendte om da vi nåede Skatkammeret. Hun var blevet syg og havde det rigtig dårligt. Hun tog en hestevogn hjem, selv om den raslede en del.