Onsdag den 28. marts 2018

Onsdag den 28. marts 2018
Aljoun - Jerash - Amman

	Onsdag morgen tog vi først til den gamle borg Aljoun, som Salladin byggede bla til forsvar mod korsridderne. Vores lokal-guide på hele turen hed Mohamad. En dygtig, meget vidende og hyggelig fyr.
Det har været en kæmpe borg med en fantastisk udsigt. Borge blev jo lagt højt, både på grund af udsigt og for at forhindre fjenden i at kunne nærme sig uset.
	Guiderne Mohammad og Anja og mig sjælv med en skøn udsigt i baggrunden.
Der var mulighed for at se meget langt væk fra borgen. Der var anbragt fotostater af det man kunne se, hvis vejret havde været mere klart.
	Da jeg kom tilbage til bussen, var der koncert. Lone, Helle og Jonna havde købt hver sin fløjte og nogle jordanske piger havde en tromme - og så gik de ellers til den. Det var så heldigvis eneste gang på turen de brugte de stakkels fløjter.
Jerash er en gammel by-ruin fra romer-tiden.
	Det dækker et stort område, med såvel templer som amfie-teater og butikker.
Ukrudtet skulle også fjernes - the hard way.
	Udsigt fra amfie-teatret ned over den store plads og collonaden.
Collonaden hvor der har været forretninger på hver side.
	Dagens program var godt presset sammen, for vi skulle også nå Citadellet i Amman. Der skulle vi egentlig have været allerede den dag vi kom, men pga sommertid i Jordan ville Citadellet lukke næsten som vi ville kunne nå derhen, så derfor blev det flyttet. Det betød så at vi nød vores frokost i bussen: En gang shawarma med frites og grønsager.
Citadellet har en fantastisk udsigt over Amman.
	Det menes at der har været en statue af Hercules på stedet. Den skulle have været ca 15 meter høj. Forrest kan man se statuens venstre hånd.
Der ligger også et amfie-teater i Amman. Det var pænt stort. Lone og jeg gik hele vejen op til de bageste rækker. Det var ikke så svært - det var straks lidt sværere at komme ned igen.
	Så snuppede vi en lille gå-tur rundt i midt-byen
Aftensmaden blev indtaget på en libanesisk restaurant. Den var stor - meget stor - og strakte sig over flere etager.
	Vi havde to borde for os selv. Noget af tiden gik bla med at studere personalet. Det virkede som om de havde hver deres pligt: 1 skulle pudse sølvtøjet, 1 skulle lægge det i skuffen, 1 skulle samle brugt service .... osv.
Desserten var frugt, som tjeneren udskar med stor omhu og præcission.
	Til sidst fodrede han så Lone med lidt æble.
Vi ville lige snuppe en godnat-øl i hotelbaren, og hyggede os med Johnny og hans barnebarn Lone. Det blev nu ikke til mange øl på turen, for flere hoteller serverede enten ikke øl eller også havde de kun alkoholfri øl.