Søndag den 22. juli 2018

Silkeborg - København - Riga - Moskva




Hvis du vil se alle vore billeder fra rejsen,
skal du klikke HER

  Rusland.
Bare tanken om at skulle dertil, kunne give forventningsfuld gåsehud.
Sammen med Lone og Jørn, skulle vi på et 11 dages krydstogt fra Moskva til St Petersborg.
Vi skulle flyve fra København, så vi snuppede Kombardo-færgen over til Sjællands Odde.


 Vi skulle mellemlande i Riga, efter en kort flyvetur i propelfly. Af en eller anden grund blev vi forsinkede i Riga, hvorfor ved vi ikke, der blev ikke givet besked om noget.
Fra Riga til Moskva var der jetfly, men den var ikke meget større end propelflyet..
  Og endelig var vi så i Rusland. Den sidste hurdle var pas og visum-kontrollen. Den bestod vi.
  Vi blev mødt i lufthavnen af vores tur-guide Valeria. Hun viste sig at være både sød og dedikeret til sit arbejde: at sørge for at vi fik en rigtig god tur.
 Trafikken i Moskva er åbenbart lige så slem som i andre storbyer, så det tog sin tid før vi ankom til vores skib: Sergei Djagilev.... i daglig tale kaldet  Rachmaninov.
  Ved døren blev vi modtaget med brød og salt, en gammel russisk tradition.
   Aftensmaden ventede os ombord. Vi var også ved at være både godt sultne og trætte.
Mens vi var i Moskva og i St Petersborg, var der faste menuer - når vi sejlede var der 3 valgmuligheder til såvel forret, hovedret og dessert. Appetizeren var altid valgt for os.
Og JA, du så rigtig, der var 4 retter til hvert måltid, både frokost og aftensmad !!!
  Der var gjort noget ud af det: Desserten var en Rachmaninov kage med g-nøgle i chokolade.
  Kahytterne var ikke verdens største, der skulle lidt logistik til når man skulle forbi hinanden, men det var jo heller ikke der vi skulle tilbringe ret meget tid.
Men de var fine, havde god udsigt og selv om vores lå lige ved receptionen blev vi ikke forstyrret på noget tidspunkt.
Vi kunne faktisk heller ikke høre bådens motor i kahytten, ligesom vi ikke kunne mærke at vi sejlede.


aMandag