|
Søndag morgen bød på endnu en sluse. I alt kom vi gennem 18 sluser med en højdeforskel på ialt 162 meter.
|
De tager åbenbart sluserne meget alvorligt i Rusland. Tjek lige denne vagts Kalashnikov. |
|
|
Vores undervisning i russisk blev afsluttet med en eksamen, som det sig hør og bør. |
Lærer og censor Valeria kigger en aflevering igennem.
Om det er godt eller dårligt, at hun ser ud som om hun skrald-griner, er ikke
godt at vide for en nervøs eksaminant. |
|
|
Mandrogi er en kunsthåndværkerby. Den er ikke ret gammel, men er bygget så den ser gammel ud.
|
En del af udsmykningen bringer minder om vikingerne. |
|
|
En af de store salgsvarer er Matrjoshka dukkerne. Her ser man en dukke med op til 20 dele.
|
Der er selvfølgelig også mulighed for at få en tur i hestevogn rundt i området. |
|
|
Bjørnen er Mandrogis maskot. |
Lone skal som regel altid fotograferes ved et springvand, men jeg tit finder vej op på en scene. |
|
|
Verdens største filtede støvle - Valenok - står i Mandrogi. Den er 3,2 meter høj, 2,15 m lang og er en størrelse 306. |
Vi skulle spise frokost i Mandrogi: Shaslik. Shaslik er grillet kød og evt grønsager på spyd. |
|
|
Der var flere store spise-telte i Mandrogi, så der var plads til alle krydstogtgæsterne.. |
Og der var underholdning til maden. Et tremands
orkester. De spillede virkelig godt, men desværre også virkelig højt.
De spillede bla en rigtig balalajka-blues. Koncerten stoppede lidt brat, da de blev uenige med nogle af de italienske turister.
|
|
|
Et bevis på, at dørene i gamle dage virkelig var lave. Selv Lone skulle dukke sig for at komme ind. |
En ting er at være vild med katte .... en anden ting er dette ur ... |
|
|
... eller dette. Begge sjove, meeeeennn .....
|
Giv folk lidt fritid og de giver sig til at lege.
Jørn skulle lige tjekke om han havde glemt hvordan man gyngede. Det
havde han ikke. |
|
|
Skibet havde sit eget lotteri. For 10 euro kunne man købe et lod - og der var gevinst til alle. Jeg vandt en flaske champagne. Den blev også drukket den sidste aften.
|
Lone vandt et ægte certificeret håndmalet trækrus. Umiddelbart ser det lidt plastik-agtig ud, men det er lindetræ, der er håndmalet og lakeret, og har certifikat i bunden.. |
|
|
Så var det tid til at øve til talentshowet. Vi
havde bestemt at vi ville synge Kvinde min, men jeg kunne ikke
låne en guitar, så det blev i stedet en forrygende version af
Mariehønen Evigglad.
|
Det var sidste aften på søen, og dermed Captains Dinner. Og så skal man jo lige gøre lidt ekstra ud af påklædningen. Bord 6 lagde skarpt ud: alle tre herrer iført slips. |
|
|
Bord 6 - en legende. Vi roterede ved bordet, så alle
prøvede alle pladser. Pladsen inderst til venstre blev kaldt
Klasselærer-pladsen. Det var Klasselærerens ædle job at sørge for. at
folk fik valgt retter til både frokost og aften, samt rundsende
tandstikkere og frem for alt Salt!! Maden ombord var i top, men
manglede salt. Det var et fantastisk bord, hvor vi både kunne pjatte og være alvorlige, og frem for alt: hygge os..
|
Lola - vores øl-tjener. Hun var altid et stort smil og kom hjertens gerne med "ein grosses bierschen" til os. |
|
|
Kokken kom rundt og præsenterede dessert-kagen. Det var nu vist en skue-kage, men flot var den.
|
Når en af passagererne havde fødselsdag kom guider,
musikere og tjenere rundt med champagne mens der blev sunget
fødselsdagssang. Men at have fødselsdag til Captains dinner var noget helt specielt, fandt Siggi ud af. |
|
|
Så var det tid til talentshow. Første deltager var vist en af besætningen.
|
Og så var der italiensk underholdning. Først karaoke og siden denne herre, der lavede en form for stand up. Senere lavede en anden ældre italiensk herre en uforglemmelig version af My Way. |
|
|
Dansker-koret fremførte deres sang Mariehønen Evigglad, og en russisk børnesang Antoshka.
|
Vi var blevet et stort kor. Det var herligt. Musikerne
havde næsten fået lært at spille med. Der var dog lige det lille
problem, at vi vist sang i en anden toneart end da vi øvede om
eftermiddagen. |
|
|
Irina - sangerinden i Kalinka band - havde opfordret
mig til at synge også. Jeg skrev så nogle vers om vores
krydstogt, som Lone og jeg sang 2-stemmigt på melodien
Forunderligt at sige.
|
Aftenens overraskelse var vores rejseleder Thomas. Han sang en forrygende version af An Englisman in New York. |
|
|
Før jeg gik i seng snuppede jeg lige en tur på sky deck og sagde Godnat til månen.
|