Tirsdag den 31. juli 2018
St Petersborg




I det herligste solskin var vi klar til endnu en dag i St Petersborg.
Vi startede med et stop ved Katarina-statuen.
 Næste stop var Kazan-katedralen, som er bygget efter Peters kirken i Rom.
 Katedralens største klenodie er ikonet Vor Frue af Kazan.
  Et virkelig smukt ikon som trækker tusindvis af mennesker ind i kirken.
 Der blev tid på egen hånd. Lone og jeg valgte at gå ned mod Blodskirken.

   På broen, hvor vi ville tage nogle fotos af kirken, mødte vi igen pigen fra i går.
Hun tog nogle billeder af os, og vi tog så nogle billeder sammen med hende.
 Blodskirken er bygget på det sted hvor Alexander den 3. mistede livet under et attentat.
  Det er virkelig en fantastisk bygning set udefra.
Som det eneste sted kostede det penge at komme ind i kirken - lidt underligt at se et billetkontor uden for en kirke.
 Ligegyldigt hvilken vinkel man kiggede på kirken i, dukkede der nye detaljer op.
De fleste af bygningerne havde nogle gevaldige nedløbsrør.
 Det regner en del i St Petersborg, men alligevel.... der skal sgisme meget regn til at udnytte de nedløbsrør.
Vi fik at vide at der faktisk kun er 65 solskinsdage i St Petersborg om året.
  St Petersborg har også noget vi ikke har set andre steder: Toilet-busser. En til mænd og en til damer.
 Uden vi havde tænkt over det, endte vi på pladsen foran Vinterpaladset. Wauw.
  Kolonaden overfor Vinterpaladset.
 På vej hen for at møde de andre igen, traf vi lige Jack Sparrow og en herre der vist var lidt genert.
 

  Vi spiste igen i Katjusha restauranten.


 Vinterpaladset, som jeg har læst så meget om i forbindelse med min musical om Katarina den Store og grev Christen Scheel til Ulstrup slot.
  Et af hovedværkerne i Vinterpaladset er dette maleri af Madonna med Jesusbarnet ... det eneste hvor Jesus får bryst.
 Den lange gang inspireret af vatikanet.

  Et forstudie af Micelangelo, hvor man kunne se spor af hans mejsel.
 Goyas spanske dame.
 

Og Rembrandts maleri af en gammel jøde.

 Døren er lavet af skildpaddeskjold. Jeg var lige ved at få skæld ud, for kustoden troede at jeg ville røre ved døren.
 

  Der var varmt i Vinterpaladset, meget varmt og fugtigt. Det vrimlede med mennesker, så nogle var ved at blive dårlige. 
 Katarinas kapel...
 

... og tronstolen.
 Da vi kom ud skulle vi skynde os at få noget at drikke.
Jeg så denne hot dog bod, men først senere opdagede jeg, at der faktisk står: Dansk hot dog. Det er den midterste hot dog til 140 rubler (ca 14 kr)
 

  Sidste aften på skibet skulle da fejres, så der blev taget hul på både champagne og vodka.
  Vi rundede af med en drink i panorama-baren. Lone fik et glas, der var så fyldt, at vi stadig ikke forstår at tjeneren Yana kunne bære den ned til bordet uden at spilde.
Hun talte ikke meget engelsk, men havde humoristisk sans.
 

Lone måtte så ned på knæ for at drikke af sin drink.
En hyggelig aften som afslutning på et skønt krydstogt.

    Mandag


aOnsdag