Søndag den 14. april 2019

Viñales - Havanna

  Vi startede ud mod Viñales og kørte på motorvejen. Det var der også en del andre trafikanter der gjorde.
Der er mangel på transportmuligheder på Cuba, så ethvert køretøj kan bruges.
Mange lastbiler er lavet om til transport af mennesker.

Nummerpladerne i Cuba er delt op:
P = privatbil
B = statsbil
T = turistbil

Statsbiler SKAL tage passagerer med, hvis der er nogen. Ved mange broer står officielle Vejinspektører og sikrer at der kommer passagerer med.

 Vores chauffør - Miguel - var frisk. Han kørte pænt til og fandt sig ikke i så meget på landevejen.
 Området ved Viñales er kendt for sine kalkstensformationer. 
  Denne gang bestod det lokale orkester næsten kun af piger.
 På en klippevæg har kustneren Leovigildo González Morillo fået malet Mural de Prehistorica -  et kæmpe værk om jordens historie.

  Det tog 18 mand 4 år at male værket.
Det er malet som vandrette streger skiftevis farve og sort, så det følger murens topografi.
   Flere steder så vi denne form for "grafitti" - på blade.
  Ved Mural de Prehistorica skulle man kunne få verdens bedste Piña Colada, sagde rejseleder Henrik.
Det skulle testes ...... og han havde godt nok ret, den var fremragende.

  Og som det første sted oplevede vi her, at man selv kunne hælde den mængde rom man ville have i sin drink .
 Så var det tid til et besøg hos en tobaksbonde.
Al tobakken var nu høstet og hang til tørre i store veludluftede special-byggede lader..
 Bonden selv viste hvordan man ruller en god cigar.
   Og så skulle kvaliteten testes. Den var vist god.
 Der blev pulset og dampet så det var en fryd.
  Viñales by var en lille hyggelig by med et sødt lille torv med en kirke. Kirken var dog lukket.
 Igen og igen så vi alternative måder at bevæge sig rundt på. Som her på cykel i den forkerte side af motorvejen.
 

  Da muren faldt i Berlin og Sovjet kort efter blev opløst forsvandt en hel del af den støtte Cuba havde fået fra Sovjet. Det kunne ses mange steder..... blandt andet omkring vejbyggeriet.
 Flere steder stod broer der ikke førte nogen steder hen, fordi der ikke var penge til at bygge hverken dem eller vejene færdige.
  Selvfølgelig kom der også en hestevogn i den forkerte side.
  Der var også både geder, køer og heste der græssede i vejkanten og krydsede vejen, så der var forbud mod at køre bus om natten pga faren for at køre ind i dyrene.
 Tilbage i Havanna kom vi lige forbi revulotionspladsen.
  En CUC til stuepigen - og så fik man gjort lidt ekstra ud af det på værelset, som fx svaner i vasken.
 Vi spiste aftensmad på en lille restaurant på Malecon.

På vej derned blev vi antastet af et ungt par som ellers anbefalede et sted, men der var air condition så vi gik videre.

Senere fandt vi ud af at dette par vist var "hajer" for flere andre havde også mødt dem og var blevet anbefalet spisestedet.

Lørdag 13/4


aMandag 15/4