Søndag 21/4

Søndag den 21. april 2019

Trinidad - Cienfuego - Santa Clara - Cayo Santa Maria

	Vi tog afsked med Sra. Zoroida. Hun fik bla diverse sæber og shampoo fra de hoteller vi havde nuppet dem fra.
I Botanisk have ved Cienfuegos var blandt andet kæmpe træer med luftrødder - eller rettere, det er faktisk kun 1 træ.
	Der var alverdens smukke blomster i skønne former og farver.
Kate lånte Lars Oles lille lommekniv, og smagte på alt hvad der kunne spises.
	Når man føler sig stor, skal man bare lige stille sig ved sådan et kæmpe-træ, så bliver man lige sat på plads igen.
Midt i landskabet lå en cement-fabrik som F L Schmidt havde været med i - den var ude af drift, pga sanktionerne mod Coba.
	Kunsten bruges også politisk i Cuba - som her med opfordring til at kæmpe mod USA's blokade af Cuba.
Teatro Tomas Terry i Cienfuego, blev færdiggjort i 1889. Tomas Terry nåede aldrig selv at se teatret færdigbygget, han døde i Paris kort før.
	I Cuba er det en folkeret at kunne nyde kunst og kultur, fx koster det kun ca 1,50 kr at komme i teater.
Da vi kom ombord i bussen igen, havde Lissa og Per en skøn overraskelse til os: De havde en stor pose lakrids, som gik på omgang. Den blev virkelig værdsat.
	Vi spiste frokost i en yacht-klub som tidligere var legeplads for de rige amerikanere.
Næste stop var Santa Clara og allerede uden for byen, blev vi gjort opmærksom på, hvad der ventede os.
	Che Guevare Mausoleum en hyldest og et mindesmærke om Ernesto "Che" Guevara, der som en del af Fidel Castros mænd var med til at forme Cuba.
Det var forbudt at fotografere inde i mausolæet, men jeg fik alligevel et lille foto af en filmplakat.
	Udenfor var en kæmpe statue af Che. Jeg er vokset op med myter og fortællinger om Che Guevara, og har haft svært ved at finde ud af om han var en helt eller en "skurk". Hvad han end har været, er der ingen tvivl om, at han er gået ind i kampen med gode motiver.
Guevara og Castro side om side i kampen for Cubas frihed.
	Caibarien .... er en by der ligger lige før man kører ud af en 48 km lang dæmnings-bro, der fører hen over en masse små øer.
Store bolig-områder er skudt op, som hjem for de mange mange cubanere, der arbejder på de store hoteller på øerne. Mange boligblokke på Cuba er bygget af almindelige mennekser, som så har fået en lejlighed i blokken til gengæld. Det har man gjort i mange år, bla for at hjælpe de fattige til at komme væk fra den "slum" de boede i og få en lejlighed med vand og sanitet.
	Indkørslen til ø-området er bevogtet. Bag denne portal er der kun turist-områder.
Las Dunas hed det hotel vi skulle bo på. Et luksushotel med all inclusive.
	Der var elektriske biler, der kørte gæsterne rundt døgnet rundt.
Da vi om til lobby-området om aftenen, blev jeg mødt at denne unge kvinde, der havde en slange med. Jeg ville gerne snakke med slangen, men da jeg så at den havde fået tapet sin mund sammen, syntes jeg det var synd for dyret.
	Aften-hygge-hjørnet i lobbyen.