Søndag den 2. juni 2019 Castellana Grotte - Alberobello - Ostuni

Vi skulle tidligt afsted, for tidligt til at kunne få morgenmad på hotellet, så vi havde købt med så vi kunne nyde det inden vi skulle i grotterne.
	Castellana Grotte - jeg havde fundet grotterne på nettet mens jeg søgte efter spændende ting i området. De havde bla også en tur hvor man kunne prøve hvordan det var at være grotte-opdager, men ikke lige mens vi var der. Det kunne ellers have været spændende.
Ved billet-salget sad denne "gade-musikant". Han kunne vist godt spille et par akkorder, men til gengæld sang han ikke voldsomt pænt.
	Nedgangen til grotterne.
Grotterne blev først opdaget i 1938. Den første del er den eneste åbne grotte i Italien.
	Grotterne er opstået ved at vand mm har eroderet kalksten. Ind i mellem er der opstået utrolige figurer.
Det tager mellem 50 og 100 år at lave en centimeter drypsten. Figuren her siges at ligne en ulv - og hentyder til myten om Romulus og Remus.
	Vi var 1,5 km inde i bjerget og 72 m nede på det dybeste sted. Turen var en veksling mellem store grotter med stalakitter og stalagmitter, og smalle korridorer. Der var de mest imponerende formationer. For enden af grotten var en mindre grotte Den Hvide Grotte, hvor alt var skinnende hvidt. Det  var turens højdepunkt - virkelig smukt. Det var desværre ikke tilladt at fotografere andre steder end i den første grotte.
Flere gange undervejs blev vi spurgt om vi ville vende om - eller om vi var okay. Vi havde en guide forrest og en hjælper bagest. Her Marika, som vi fik en god og hyggelig snak med undervejs.
	Fra grotterne tog vi videre til Alberobello og de sjove trulli-huse, men først skulle sulten lige stilles.
Det blev den så med ham her som tilskuer.
	Vi kom tilfældigvis lige ind i en gruppe tyskere, der var ved at smage på forskellige hjemmebryggede Grappa'er. Der var vist ingen der opdagede at vi ikke hørte til gruppen.
Trulli-kirken.
	Sidst vi var her, var vi stort set alene i det kolde regnvejr i April - nu vrimlede det med mennesker og diverse optrin.
De forskellige tegn på husene har deres helt egen betydning.
	Det var nu en noget hyggeligere oplevelse, når solen skinnede.
Nede på torvet, holdt en bil med et par falke som skulle til opvisning.
	Trulli-town med Lone i forgrunden.
Lige da vi skulle afsted, kom en stor bus med en masse forskellige nonner - allesammen iklædt orange kasketter... så er det jo også ligesom nemmere at kende hinanden.
	Ostuni var sidste stop på dagens tur. Den hvide by. Et utroligt smukt view op ad trappen til den centrale plads ... kun skæmmet af en disc jockey der stod ved toppen og spillede meget høj musik.
De er simpelthen smukke de gamle torve.
	Med katedralen i baggrunden kunne man så nyde både solen og en kop kaffe.
Udsigten ned over lavlandet og ud til vandet er nu engang kønnere når solen skinner.

Lørdag

Mandag