Lige inden vi kørte ud af Kolymvari kom vi forbi deres fredags-marked.
Der var alt mellem himmel og jord, lige fra madvarer over isenkram til tøj. |
 |
 |
Lige uden for landsbyen Ano Vouves står Kretas ældste oliventræ. Det er efter sigende 3000 år !!
Det er utroligt flot at se stammen og de snoede figurer den former.
Selve træet er hult, så man kan godt kravle derind. |
| Ejerne af området havde også moret sig med at lave disse kaktus-smiley'er. |
 |
 |
Et syn man ikke ser hjemme i Danmark er skyer der hænger helt ned og dækker bjergtoppene. |
Damen i biludlejningen havde fortalt os, at der var en lille indsø undervejs til Elafonisi, som var værd at besøge: White Lake.
Dét
havde hun helt ret i. Det var en herlig lille strand med 4 faste
parasoller. Da vi var der var der stort set kun lokale gæster på
stranden.
Vi havde aldrig selv fundet på at køre til den strand, og der var kun et træ-skilt og nogle pile på vejen der viste derhen. |
 |
 |
Søen fik sit vand fra havet gennem nogle sprækker i klipperne. |
| Når rman stod inde på stranden og kiggede så det ikke ud som om der kom vand ind..... |
 |
 |
..... men når man kom ud på klipperne kunne man godt se hvor vandet kom ind.
Man kune også se små huller i klipperne hvor vandet var fordampet og havde efterladt salt. |
|
Da vi kom til Elafonisi stranden kunne vi allerede før vi kom til parkeringspladsen se, at der ville være mange mennesker. |
|
 |
Og det var der!!!
Parasollerne stod lige ved siden af hinanden så langt øjet rakte og de var allesammen besat.
Det
var noget af en omvæltning fra den lille stille White Lake, men
stranden var rigtig lækker. Man skulle langt ud før man fik vådt
badetøj. |
Undervejs kom vi igennem denne lille tunnel. Den var kun 100 meter
eller sådan noget, men det var noget af en omvæltning at komme
derind ude fra solen med solbriller på.
Da vi kørte hjem
gik det pænt langsomt, for der kørte en stor bus lige foran os som
havde sine problemer både med udhængende klipper i svingene og med at
komme rundt inde i tunellen. |
|
 |
Aftensmaden fik vi på Romeo's sammen med et lille glas Mythos.
En
af tjenerne talte flydende norsk, og det var han vældigt glad for. Nok
også mere glad end nogle af kunderne. Men han fandt da hurtigt nogle
andre ofre. |
