Onsdag den 6. juli 2022

Melodoni hulen, Rethymno, stranden


Der er noget fascinerende ved huler.

Ikke langt fra Rethymno ligge Melidoni hulen. Der valgte vi at køre ud.

Det var egentlig meningen at vi ville have set hulerne på turen til Spinalonga. Vi fandt så ud af at udlejningsdamen havde helt ret. Selv om vi kørte på New National Road, var gennemsnitsfarten nede mellem 50 og 55 km i timen.
Der er en fantastisk udsigt oppe fra hule-området.
Indgangen til hulen syner ikke af meget.
Lige inden for indgangen går det stejlt ned ad trapper.
Og så kom man ned i et kæmpe rum med stalaktitter og stalagmitter.

Midt i står et kæmpe alter til minde om de folk der gemte sig for fjenden, men blev røgforgiftet.

Læs evt mere HER.

Det er umuligt at yde naturen retfærdighed på et foto, men det er nogle utroligt spændende formationer der er i sådan en hule.
Sarte sjæle og elskere af Gyros Pita bedes lade være med at kigge på næste billede.

Frokosten i Rethymno bestod af Gyros Tortilla !!

Jeg er helt med på at der skal ske udvikling, men jeg vil nu altså meget gerne have at lande har deres eget præg og ikke bare bliver en spejling af alle andre, så der intet særpræg er tilbage.

Lidt vest for Rethymno fandt vi en lille hyggelig strand. På kortene hedder den ikke noget, men den ligger i nærheden af Petres. Ved stranden ligger Klapsinos Taverna Cafe.

Der måtte man gerne bade, så det gjorde vi.
Vi var kommet igennem en lille by, Stalos, da vi kørte tirsdag og mente at vi havde set en hyggelig lille taverna.
Det ville vil lige tjekke ud, så vi kunne spise der om aftenen.

Byens postkasser var samlet på torvet. Nemt job at være postbud i Stalos.

Vi bestilte bord hos krofatter selv.

Der var den mest fantastiske udsigt.

Bortset fra os og et italiensk par, var det kun lokale der besøgte tavernaen.
Værtsparret hyggede rigtig om os og fortalte blandt andet om deres liv og børn og husdyr.

Det var en herlig aften i Stalos.

Slangen i paradiset var dog den halve liter lokal rødvin vi bestilte. Den levede på ingen måde op til lammekoteletterne, betjeningen og udsigten.
Tilbage på hotellet skulle Lone lige have kølet sine fødder ned før vi skulle i seng.
De var varme på trods af at hun forsøgte at lægge mig på køl med air condition.
Heldigvis var der tæpper på værelset så jeg ikke fik forfrysninger.

Tirsdag


Torsdag