|
Dojna var vores guide på udflugten til Donaus delta.
Hun var en herlig, ivrig guide, der med stor indlevelse fortalte om deltaet, Rumænien, sin familie og sit eget liv.
|
Deltaet, som vi så, var måske lidt for
menneskeskabt. Lige kanaler - her kanal nr 36 - og måske knapt så vildt
som vi have tænkt.
|
|
|
Der var mange Sølvhejrer, en flot fugl, men vi var
mest på jagt efter Den hvide Pelikan, som guiden håbede på vi ville få
et se.
|
Når man bor i et delta er transportmidlet
selvfølgelig en lille båd. Dem var der utroligt mange af. En stor del
af dem vi mødte var i gang med at fiske.
|
|
|
Og så dukkede de pludselig op i en stor flok, Den hvide Pelikan.
|
Lone fangede lige en pelikan, der var ved at lande. |
|
|
Der var også svaner .....
|
..... og et par fiskeørne.
Det var et sjældent syn i deltaet, så kaptajnen blev helt ekstatisk.
|
|
|
Vi så en del boliger i varierende stand og også nogle som ikke egnede sig til hverken sejlads eller bolig længere.
|
Helt i modsætning til Ceaucescus store yacht. Den lå for anker og havde ligget der siden regimets fald i 1989.
|
|
|
Dagens underholdning var et spil der hed Sjoelbak - en form for Shuffleboard.
Der var ingen af os der lige kendte reglerne, men vi deltog selvfølgelig alligevel.
Jørn (eller John som han blev kaldt) fik en flot 2. plads.
Vivi blev ikke placeret, men fik et nyt kælenavn: "Baby", da
Andre (eventmageren med hånden i vejret) hørte hendes navn forkert.
|