|
Vi skulle være ude af kahytterne allerede kl 9.00.
Skibet skulle hurtigt gøres rent, så det kunne komme afsted på
en ny rejse: en smuttur til Bratislava, før den igen skulle på langfart
med gæster fra BestTravel
|
Susanne måtte ikke guide i Wien, men gik tilfældigvis en tur, som vi andre også havde planlagt at ville gå.
Anker-uret fra 1914. 12 figurer bevæger sig med tiden hen over urskiven.
På væggen ved siden af kan man læse hvem de er.
|
|
|
Gutenberg skuer ud over den lille plads han står på.
|
Zum Figlmüller - her blev Wienesnitzlen født.
|
|
|
Skt Stefans domkirken.
Igen en manifestation af imponerende dimensioner.
|
Kirken var ved at blive restaureret og man har så valgt at hænge en reklame på med Messi.
Forstå det hvem der kan.
|
|
|
Dette store monument hylder Habsburgerne, der regerede i Østrig.
|
Habsburgerne var i besiddelse af en ret stor underkæbe, sandsynligvis
på grund af indavl. En habsburger skulle helst giftes med en anden
habsburger.
|
|
|
Hofburg - et kæmpe område med store palæer og enorme parker.
|
Man kunne også blive kørt standsmæssigt rundt i en golfvogn formet som en gammel veteranbil.
|
|
|
Lige udenfor Hofburg området kom vi forbi Mozart. |
På trods af Wiens størrelse, lykkedes det os at snuble over nogle af
vore medrejsende fra Næstved (Søren, Frank, Vivi og Hanne) i en lille
sidegade.
De var i gang med at studere Wiens øl-beholdning. Et projekt vi selvfølgelig gerne ville støtte.
|
|
|
For første gang i lang tid skulle vi selv sørge for mad. Det blev til en rigtig italiensk pizza- |
Lige midt på gågaden var der et Mozart museum. Vi kiggede lidt rundt uden dog at gå ind på selve museet.
|
|
|
Da vi kom tilbage til Skt Stefansdom var nogle ved at stille lys på pladsen.
Det var til minde om ofrene for flystyrtet i Ukraine i 2014. Alle poserne med lys havde navn på.
|
Inden for i kirken. Som altid imponerende.
|
|
|
Vi kørte op i det lille tårn med elevator.
Vi kunne ikke lige overskue at skulle gå op i det store tårn i den varme.
Taget på kirken er virkelig lavet med flotte mønstre.
|
Og udsigten var bare flot.
Her Prater-hjulet.
|
|
|
Og her Hundertwassers vandtårn. |
I Wien er der opstillet vandautomater med drikkevand og vandspray.
|
|
|
Schwedenplatz hvor vi skulle mødes og køre til lufthavnen fra havde også en isforretning.
Vi opgav hurtigt at spise med skeen, isen smeltede for hurtigt.
|
Alle medrejsende var samlet i rimelig god tid før vi blev samlet op af bussen.
Alle var trætte pga af varmen og alle var fyldt med en masse skønne indtryk og oplevelser efter 12 dage på Donau.
Tak til jer alle for en fantastisk oplevelse.
Og så gik det ellers hjemad. Først med fly til København og så 3
timers kørsel før vi ramte Silkeborg ved 2.30-tiden om natten.
|
|