Onsdag 5/4 Real Alcazar - Plaza de España |
Vores hotel serverede ikke
morgenmad, det skulle vi have på en lille bitte cafe på den anden side
af vejen. En meget undskyldende ung mand bød os velkommen: Der var problemer med vandet, så kaffemaskinin virkede ikke. Jeg måtte derfor drikke THE .... en meget ubehagelig start på dagen. |
|
Real Alcazar - kongernes bolig i Sevilla - daterer sig
tilbage til Middelalderen. Et stort palads bygget i mange stilarter. |
|
Haven er anlagt i bedste renaissance stil med afgrænsede bede og flotte palmer. | |
Langs haven er et galleri, hvor kongen kunne gå i fred og ro og beundre haven. | |
Vi kan godt lide at finde små baggårde med cafeer. | |
Denne her var rigtig hyggelig. Vi bestilte en gang husets brød med hhv ost og iberisk skinke. Det viste sig at være ca 7 tynde skiver ristet flutes med pålæg. Det hjalp så lidt at vi fik en liter sangria til. |
|
Vi var lige et smut omkring Plaza de España den første
dag, men kunne hurtigt se, at den krævede noget mere tid. |
|
Langs hele det imponerende palads er alle provinser i Spanien repræsenteret ved en bænk med kakler og våbenskjold | |
Der var hestevogne og ballonsælgere og også en flamencodanser. | |
Efter en herlig aftensmad hvor vi fik en hyggelig snak med et australsk/hollandsk par og deres 3 børn, der var på en 3 måneders tur i Sydeuropa, trængte vi lige til at slappe lidt af med en cerveza. |