Jeg ankom til mit hotel Jolie Ville Golf Resort 13½ time efter jeg kørte hjemmefra. Vi fløj fra Aarhus men skulle over København. Der var dækket op med lidt lækkert på værelset. Herligt.	Jeg havde bestilt enkelt-værelse, men blev opgraderet. Tænkte først at det var pænt af dem, men fandt ud af at hotellet ikke var mere end cirka 1/3 fuld, så det har nok været lige små meget af praktiske årsger.	Første dag tog jeg en lille udflugt på området. For at komme til havet skulle man krydse en utrafikeret vej via denne bro.
Der var ikke rigtig nogen strand, for lige udenfor stranden var koralerne, så al badning foregik fra broer.	Et look hen over områdets mange pooler.	Man kunne næsten svømme rundt på hele området.
Flot og imponerende.	Det var ikke kun almindelige folk som mig der boede på hotellet. De havde deres egen limousine.	Området ved havet bestod af mange plateauer med solsenge og små hyggelige kroge.
Billede taget fra broen op mod land.	Mit skønne kontor med en herlig udsigt.	Der var herligt ved havet, bortset fra at det begyndte at blæse op ved 14-tiden og solen forsvandt ved 17-tiden.
Udsigt fra min balkon.	Solen gik helt ned bag bjergene kl ca 18.	Lufthavnen lå ikke langt fra hotellet så der kom en flyver en gang i mellem.
All inclusive betød masser og masser af skøn mad i buffetten.	Hver aften var de rmusik, børne disco og underholdning. Musikken den første aften var græske Yanni, som jeg er en stor fan af.	Børne disco var hver aften kl 20. Så blev der danset til Baby Shark, Le canard, Televise, Aramsasa og meget mere. Musikken var høj og rigtig "børneagtig".
"International dancers" var 3 russiske piger der optrådte.	Hav-området fra en anden vinkel.	Flere steder var der skulpturer med beplantning.
I Egypten skal der selvfølgelig være en kamel.	Og på vej ned mod stranden havde de lavet denne fisk.	Tirsdag havde de lovet regn. Det kom også .... sammen med en hel del andet bla sand på såvel balkon som på værelset.
Det begyndte at blæse ekstra om formiddagen.	Og pludselig kom sanden så fra ørkenen.	Bedst som der var klart ....
... var luften fyldt med sand.	Blæsten var så stærk at den ødelage noget af presenningen ved scenen.	Temperaturen faldt og så kom regnen.
Jeg skulle have været på quadbike tur i ørkenen, men det blev udsat til dagen efter.	Jeg tog godt med tøj på og gik en tur på området. Stort set hele alene.	Langt om længe begyndte det at lysne i vest.
Jeg var den eneste i baren ved havet, så tjeneren kom styrtende hen for at høre om jeg da ikke ville have et eller andet.	Jeg snuppede så en kop kaffe og et billede.	Hotellet var flot og imponerende, men også i let forfald nogle steder.
Selvudløseren skulle lige prøves.	Ikke et øje var der at se.	Jeg gik helt ud i afkrogene af området hvor der ikke kom andre, det kunne man så også godt se.
Der var ingen der fik massage med havudsigt denne dag.	Da jeg krydsede broen på vej tilbage kiggede jeg ned og så dette flotte mønster af asfalt og regn.	I det ene poolområde var der opsat lamper  med fine motiver..
Pludselig kom et helt korps af medarbejdere styrtende og angreb en stor vandpyt. Den måtte ikke ligge så nogen kunne komme til skade.	Området lige udenfor restauranten, hvor vi som oftest spiste de 3 måltider.	Broen mod havet.
Den udendørs restaurant Dolphin var ikke åben på noget tidspunkt.	Jeg så ikke en eneste de badede i poolerne i midterområdet, men alligevel sad der troligt livreddere hele dagen.	Susanne og John - to herlige mennesker som jeg hyggede mig gevaldigt med.
Mit værelse nederst i midten.	Onsdag skulle jeg så på ørkentur.	Området vi skulle køre fra var indhegnet og stærkt bevogtet.
Safari på dansk og udenlandsk.	Vi skulle pakkes godt ind i et tørklæde og så ellers bare afsted.	Det tog så lige lidt længere tid at få alle turister delt op i forskellige hold ...
... og få dem ombord på en quadbike.	Organisaton var ikke lige deres stærke side, men til sidst lykkedes det.	Så skulle vi lige køre en omgang lige uden for garagen, så de kunne se om der var nogen der ikke kunne finde ud af det.
Det var der ikke, så afsted gik det.	Der blev taget billeder og video til den store guldmedalje.	På det kvarter det  tog os at komme til "beduin-landsbyen" opfordrede kameramanden os til at vinke til kameraet mindst 17 gange.
Så skulle quad'ene lines op. Af en eller anden grund måtte der ikke var så meget som 1 cm mellem dem når de stod stille.	Nu havde folk lige maset med at få hjelmen ned over tørklædet og så skulle den af igen.	Vi blev bænket på tæpper og puder.
	Så havde vi mulighed for at købe forfriskninger og nyde en kop te.	Imens kunne andre så tage en tur på kamel.
En lille charmerende dreng er altid godt for forretningen.		Der var selvfølgelig også boder hvor man kunne købe ægte beduin-håndværk.
Vi var ikke de eneste. Det ganske enkelt vrimlede med quads og boogies overalt.
Et lille toilet midt i det hele.
	Beduin med kæle-camel.	Så skulle vi afsted igen.
Bjergene var flotte...	... og vidderne brede.	Mens vi kørte var der en dame der væltede. Jeg fandt aldrig rigtig ud af om hun væltede fordi hun fik det dårligt eller hun fik det dårligt fordi hun væltede.
Under alle omstændigheder var guiden i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt da jeg kom hen for at se om jeg kunne hjælpe.	Damen kom hurtigt til sig selv igen og fortsatte resten af turen.	Efter et par timer var turen slut.
Beduinhuse tæt på indgangen.	Og en form for legeland.	Området var bevogtet af såvel politi som militær.
Solen er ved at forsvinde bag bjergene.	Flere steder var der 5-sporede veje, men ingen biler.	Om aftenen gik noget af personalet rundt med en røgkanon og "gassede" insekter.
Jeg havde lige troet at jeg skulle sidde på balkonen og skrive, da de kom forbi. Det droppede jeg.	Da jeg havde fundet ud af, at solen forsvandt så hurtigt, byttede jeg rundt på min rutine.	I stedet for at skrive formiddag og lige efter middag, skrev jeg sidst på eftermiddagen.
		Snorkelfilm
På den måde kunne jeg også få en smule sol, for solen mistede kraften hen ad eftermidagen.	I Egypten skal der selvfølgelig være mavedans.	Jeg fik også snorklet og filmet lidt, men min maske gik i stykker efter kort tid i vandet, så det blev ikke til så meget.
	Jeg fik virkelig skrevet en del på denne rejse. Herligt at sidde med en skøn udsigt og kaffe/cola/øl og udtænke bloddryppende scenerier til krimien.