Torsdag den 7. december 2023

Aarhus - Stockholm

Lone, Helle og jeg havde egentlig bestemt os for at vi ville en tur til Riga, men turen blev lavet kortere af Air Baltic, så det droppede vi igen og tog til Stockholm i stedet.

Braathens propelmaskine bragte os derop på 1½ time.
Jeg havde forsøgt at booke en billig lejlighed, men har en mistanke om at det var svindel, for ejeren vendte aldrig tilbage.

I stedet fik vi to værelser på Crystal Plaza på Birger Jarlsgatan.

Et rigtig fint og centralt hotel.
Efter en lille frokost gik vi ud for at kigge på byen og kom forbi Kungsträdgården, som var vældig fint pyntet.

Vi havde læst at der skulle være et julemarked, men det var kun på bestemte tidspunkter. Sådan var det flere steder.
Der var også en lille scene som fik besøg af en kendt dansk entertainer.
Der var en masse lamper begravet i sneen, som lyste i bestemte mønstre. De skulle forestille Niels Bohrs atom-model.
Skøjtebanen var flot lyst op med lyskæder hængende fra midterstolpen.
I udkanten af Kungsträdgården lå Cafe Söderberg som serverede en god varmende kop gløgg.
På et lille torv ikke langt fra hotellet var dette flotte hjerte. Helle mente at når vi nu havde 30 års bryllupsdag skulle vi også posere i et hjerte, så det gjorde vi.

Hjertet var tændt på lidt mærkelige tidspunkter. Det var slukket efter kl 21 om aftenen, hvor det ellers kunne gøre rigtig gavn.





Fredag