Noget af det første jeg gjorde da jeg kom til Argassi var at gå hen på Mikri Dafni og få en Gyros Pita. Jeg var der også sidste år og spiste nogle Gyros'er og dælme om ikke fruen på tavernaen kunne genkende mig.	Jeg skulle flyve kl 7.30 mandag morgen. Søndag aften kl 21.50 ringede Bravo Tours og sagde at der havde været et uheld med flyet og ville gerne ombook mig til flyet fra Aalborg. Det var jeg ikke interesseret i, for det ville bla betyde at jeg ville gå glip af en hel dag på Zakynthos.	Jeg boede på samme hotel som sidste år: Iliessa Beach. Denne gang havde jeg værelse i stueetagen med udsigt til poolen.
Mit værelse er midt i billedet i stue etagen.	De første par dage var mit kontor lige ved hotellets pool.	En lækker gang Lamb Kleftiko på taverna Apollo.
Ikke lang fra hotellet lå den engelske pub Legends. Det viste sig at der var live musik hver aften hele ugen.	Tirsdag aften var det en Debbie Harry look-a-like, der sang Blondie sange. Det gjorde hun fint.	Jeg tog et smut til Tsivouli Park for at besøge Gillian og høre hvordan tingene gik. Gillian var gået på pension og hendes søn Pierce og svigerdatter Laura drev nu stedet. På grund af coronaen havde de været nødt til at lukke parken for offentligheden og skaffe sig af med de fleste dyr. Nu var der kun 8 emuer tilbage som gæsterne på stedet kunne nyde.
Onsdag lejede jeg en bil i 4 dage og kom lidt omkring på øen.	Dagens kontor blev henlagt til Keri Beach med udsigt over den rigtige Skildpaddeø Marathonisi.	Aftenen bød på en Whitney Houston sound-a-like. Hun lignede ikke lige den spinkle Whitney så meget.
Torsdagens kontor blev henlagt til Kaminia Beach. Jeg kom faktisk før de åbnede, men tjeneren solgte mig alligevel en cola. Det var sjovt at se, at mellem jeg skrev og kiggede op blev området mere og mere fyldt med turister.	Så kørte jeg hen til Turtle Rescue Center.	Det ser ud til at der kommet flere skildpadde-reder end sidste år. Vi må håbe det fortsætter på den måde.
Gerakas Beach er en af de allerbedste strande på øen. Man kan gå langt ud i det lune vand før det bliver dybt.	Bag strandkanten ligger skildpadde-rederne.	Blæksprutte står som regel på menuen når jeg er i Grækenland. Her på taverna Granada. Den smagte fantastisk.
"International dancers" var 3 russiske piger der optrådte.	Hav-området fra en anden vinkel.	Flere steder var der skulpturer med beplantning.
Efter maden blev der serveret frugt og en lille drink. Det smagte voldsomt af kanel. Da jeg spurgte tjeneren hvad det var, spurgte han hvor jeg var fra. Jeg sagde at jeg var fra Danmark og han grinede: Det er det I drikker til Jul. Med andre ord jeg fik Gløgg på Zakynthos!	Kylie Minogue look-a-like.	Formiddagens kontor blev henlagt til Bochali. Der er en formidabel udsigt ud over Zakynthos by.
Hen ad frokost flyttede jeg til Xigia Beach og spiste frokost mens jeg skrev videre.	Og skulle så lige have dagens sidste linier skrevet ved poolen på hotellet.	Og så stod den på Elton John. Han lød lidt som en Elton på speed ind i mellem og jeg brød mig ikke om hans frasering, så da han gik i gang med "Your song" gik jeg.
Jeg gik så hen på Flocas, hvor jeg hyggede med Tania, Billy, Andreas og de andre.	Cathy, Maureen, Angie og Charlie som jeg havde været meget sammen med sidste år, kunne ikke komme i år. Dem savnede jeg selvfølgelig, men jeg mødte en del andre som jeg snakkede med bla takket være Monica i Jungle Bar.	Porto Roma er også et ganske udmærket kontor, med en herlig udsigt.
Iliessa Beach hotel, som var mit hjem i uge 37.	Den sidste aften spiste jeg på Mikri Dafni. Jeg fik en gang lammekotelletter med deres egen sovs på. Mums.	Mikri Dafni er en lille familie taverna, hvor mor serverer sammen med sønnen og datteren og far er i køkkenet.
Da jeg betalte og vi sagde på gensyn til næste år, fik jeg en lille gave: en flaske ouzo og et kæmpe kram.	Jeg gik lige en tur ned til stranden og snuppede dette billede ind mod Zakynthos by.	På Legend var der Abba-show. De gjorde det fint nok, men det Abba revival band der spillede i Silkeborg i sommer gjorde det noget bedre.
Der var stuvende fuldt i Legend hver aften, mange var stamkunder.	Morgenmad den sidste dag.	Kufferten var pakket og klar til at bliver lukket til hjemturen.
Det er hårdt at holde ferie, så der var ikke så voldsomt meget snak på hjemturen.	Der havde ikke været så meget tid og overskud til at skrive siden jeg var i Sharm el-Sheik, så en del af tiden gik med at kigge det jeg havde lavet igennem og rette til, men jeg fik skrevet rigtig meget nyt.	Som Monica fra Jungle Bar spurgte mig hver aften: "Hvor mange har du så slået ihjel i dag?"