Hotellet Wellton Riverside Spa var rigtig godt. Værelset var tiptop og morgenmaden var overdådig.
Restauranten lignede en hel jungle, men i løbet af vores ophold kom der mere og mere julepynt op.
|
 |
 |
Vi havde lavet en liste hjemmefra med ting vi gerne ville se og opleve på turen.
Blandt andet KGB museet i den østlige bydel.
Husk at bestille rundvisning hjemmefra ellers er der udsolgt!!
Vi ankom uden billet, men fik os møvet ind på en tur alligevel. Det var billetmanden der stod for rundvisningen.
Lone står her i forhørslokalet med Lenin og Stalin i baggrunden.
|
Det er
horribelt og deprimerende at tænke på alle de mennesker der har lidt og
er blevet afhørt, torteret og skudt i huset gennem årene.
Den celle vi står i her, husede normalt cirka 20 mennesker med 35 graders
varme, lys døgnet rundt og uanmeldte inspektioner. Alt sammen for at
knække de anholdtes vilje så de ville skrive under på at de var fjender
af Sovjet-staten.
Vi så også det rum der blev brugt til henrettelser, men det har jeg ikke lyst til at vise her på siden.
|
 |
 |
Det eneste der fortæller at det er det gamle KGB hus er skiltet over vinduerne.
|
Selve bygningen står i skærende kontrast til de grusomheder der foregik inde i huset fra cirka 1940 til1989.
|
 |
 |
Vi
ville gerne have været inde på Riga Slot, men der skulle man have
bestilt rundvisning for flere måneder siden, da slottet stadig er
regeringssæde.
Vi gik en tur forbi og så trængte vi til lidt at varme os på.
Vi fandt et herligt lille konditori Wilhelm Kuze.
|
Konditoriet er fra 1910 og ligner stadig sig selv fra den gang.
|
|
 |
Det lettiske sprog er lidt tungt i det - på en måde lige som finsk.
Da vi kom hjem prøvede jeg at Google oversætte navnet på denne restaurant. Det endte med: Gammel pige med afføring.
Det tænkte jeg nok ikke passede så jeg nærstuderede skiltet og fandt ud
af at der under det sidste k var en lille streg. Jeg fandt det rigtige
bogstav og så blev det til: Gammel pige med kat.
Det passede bedre.
|
På Rådhuspladsen (Ratslaukums) ligger Sorthovedernes hus. En imponerende bygning.
Sorthovederne var oprindeligt en samling af ugifte næringsdrivende med en lang historie.
|
|
 |
Noget af historien fik vi med, idet en journalist og en fotograf fik en grundig rundvisning som vi lyttede lidt til.
|
Sorthovederne har taget navn efter deres skytshelgen Sankt Mauritius, som afbilledes med sort hoved.
|
|
 |
Man bliver hurtigt tør i ganen når man går rundt i en storby så vi fandt en pub som så hyggelig ud.
Mens vi sad og nød vores øl var der nogle mænd ved baren som var lidt
påvirkede af barens drikkevarer og derfor blev lidt højrøstede - uden
dog at genere nogen - og på et tidspunkt forsvandt de. Vi tænkte at de
nok skulle hjem og komme til kræfter igen.
|
Vi havde læst hjemmefra at det var en god ide at bestille bord hvis der var en bestemt restaurant man gerne ville ind på.
En af dem der blev anbefalet var Folkklub ala Pagrabs som lå et par hundrede meter fra vores hotel.
Rigtig hyggelig kælder med hvælvinger, men desværre lidt kold.
|
|
 |
Maden fejlede absolut ingenting. Den smagte godt og der var rigeligt af den.
|
Der skulle også være musik. Det var der næsten hver aften. Denne
aften var det en fyr der hed Reinis Jaunais. Han lavede loops og
spillede hen over dem, men det var lige lidt for avanceret for vores
smag, så vi gik da vi var færdige med maden.
|
|
 |
Vi kiggede lidt rundt i byen og endte på den pub vi havde været på tidligere.
Den ene af de 4 fra før var der stadig og lå lidt og sov på bænken. De 3 andre kom lidt senere.
På et tidspunkt nærmede den ene sig os og vi fik en hyggelig snak. Han
påstod at han ejede baren, hvilket vi stillede os lidt tvivlende
overfor. Da han var gået spurgte vi servitricen om det passede og det
var så en sandhed med modifikationer. Han ejede en lille del, sikkert
en anpart eller noget. Men vi fik en rigtig hyggelig snak hvor han
fortalte om sig selv og sit liv og sin lille søn.
|
