Torsdag den 20. februar

Phnom Penh: Kongepaladset,  Sølvpagoden, Choeung Ek Genocidal Center (killing fields), Tuol Sleng Genocide museum/fængsel, Nationalmuseet, Wat Phnom

  Kongepaladset dækker et stort område med imponerende bygninger.
 Det var ikke tilladt at tage billeder inde i bygningerne.
 Gammelt møder nyt - heldigvis gør de rigtig meget for at bevare de gamle områder.
 Hinduisme og Buddhisme går lidt hånd i hånd i et land der har oplevet flere besættelser. Her er det elefantguden Ganesha.
  Hver dag har sin egen farve i Cambodia. Her symboliseret ved 7 manequindukker.
 Den grå bygning passer ikke lige ind i stilen, men er flyttet til paladset som hvile og omklædningshus for dronningen.
  Efter det overdådige palads kom vi til en helt anden og grusom hverdag for det cambodianske folk i halvfjerdserne.
Choeung Ek Genocidal Center bedre kendt som Killing fields, hvor tusindvis af fanger blev henrettet under Pol Pots rædselsregime.

 Pol Pot ville have Cambodia tilbage til gamle tider og henrettede med hård hånd lærere, læger, intellektuelle, folk med briller og mange andre.
 Killing fields er kun et af mange steder hvor hans regime henrettede folk, men det er det sted der er fundet flest massegrave.
  En del af de knogler der er fundet på stedet er samlet i denne pagode.
 Kranierne er stablet i flere etager.
 Træet her blev brugt til at aflive spædbørn. De blev holdt i fødderne og hovedet blev smadret ind i træet.
 
 Det er ufatteligt at tænke på hvordan man kan få sig selv til at gøre noget så grusomt.
 Tuol Sleng var oprindeligt et gymnasium, men det blev omdannet til et fængsel, hvor fangerne blev tortureret til at indrømme at de modarbejdede Pol Pot regimet og at angive andre "fjender af regimet".
 Bygningerne står som dengang Cambodia blev befriet for det grusomme regime.
 Et af de større forhørsrum. Ellers var der bygget små rum i klasselokalerne hvor fangerne blev holdt.
 Der var kun nogle få der overlevede i Tuol Sleng. Nogle arbejdere der udførte værdifuldt arbejde og nogle børn der gemte sig eller lod som om de var døde.
 Manden her var et af de børn der overlevede. Nu levede han af at fortælle sin historie.
 Det var på mange måder underligt at komme fra rædslerne til Cambodias Natonalmuseum.
 Skønheden i bygninger og området blev dæmpet af rædslerne fra Killing field og torturfænglset.
 Området omkring Phnom Penh er fladt, men midt i byen er der en enkelt bakke hvor Wat Phnom ligger.
 Buddha'en her får lige lagt lidt make up - måske fordi gæsterne selv gerne vil have flot hud.
 Bag templet var et orkester i gang med at spille. Rytmen var lidt moderne og jeg "sang med" på rytmen. Det kunne de godt lide.
 Igen kunne man opleve kontrasten mellem gammelt og nyt.
 Vi valgte at blive på hotellet og spise aftensmad.
 Det gik lidt langsomt, for hotellet havde et fødselsdagsselskab også og det var de vist ikke helt gearet til, så der gik noget tid før den sidste fik sin mad.

Onsdag 19/2


aFredag 21/2