Rundrejse i Laos og Cambodia
12. - 25. februar 2025

Onsdag den 12. februar

Silkeborg - København - Bangkok



 Det var egentlig meningen at vi skulle have været til Laos/Cambodia med Risskov Rejser allerede i 2022, men rejsen blev dengang aflyst pga for få tilmeldte.

 Nu skulle det så endelig lykkes at komme afsted!

 Vi havde undersøgt forskellige muligheder for at komme til Københavns lufthavn, men den bedste var at tage bilen og Mols-linjen.
  Vi mødtes med de andre rejsende og rejseleder Morten i lufthavnen.
  Vi var en lille flok: 13 plus rejselederen.
  Bangkok lufthavn er godt nok stor!

 Vi havde fløjet i godt 10 timer og skulle nu have 6 timer til at gå i lufhavnen, så der blev nogle ture rundt og kigge.
  Overalt bar det præg af at vi nu var kommet til østen.
 Der var endda et orkester der underholdt mens vi gik fra gate til gate. Vi skulle videre fra Bangkok til Luang Prabang i Laos.

  På turen fra Bangkok til Luang Prabang sad vi sammen med rejseleder Morten.
 Han viste sig at være en yderst kompetent og hyggelig rejseleder med stor viden om såvel de to lande vi skulle besøge som religion og historie.

 Det tog kun cirka 1½ time at flyve fra Bangkok til Luang Prabang, og så var vi klar til en masse oplevelser.
Klik på elefanten for at komme videre ----->
aTorsdag 13/2