Torsdag 28. august 2025

Silkeborg - Aarhus Airport - London

I november 2024 købte vi en rejse til London fra 27. august til 31. august, hvor vi skulle slutte i Dartford med at se "Bat out of hell" og have en overnatning.

Ryanair besluttede sig for at lukke deres flyvninger fra Billund, så vi måtte flyve fra Aarhus i stedet. Derfor måtte vi ændre flyvetider, så de nu hed 28. august til 2. september. Det betød at vi blev nødt til at booke et par dage mere i London.

Det kunne ikke lade sig gøre at ændre hotel-datoer, men vi blev opgraderet til et bedre værelse.

Kort tid efter blev "Bat out of hell" aflyst i Dartford, pga ombygning af teatret.

Det betød at vi måtte booke hotelværelse i London lørdag også.

Vi afventede så hvor "Bat out of hell" så ville blive sat op i stedet - for at se om vi så kunne se den der. Det blev så i Eastbourne 1½ times togtur fra London. Heldigvis var det en eftermiddagsforestilling, så det kunne lade sig gøre.



  Aarhus Airport er i gang med udbygning og renovering, så gaten var et langt party-telt.

  Z Hotel i Bedford Street ligger dejligt centralt lige op ad Covent Garden.
 Vores opgraderede værelse var et hjørneværelse med fin udsigt over Bedford Street.

  I Covent Garden er der stort set altid gang i en form for underholdning.
  I selve cafe-området var en tenor i gang med at synge "Nessun Dorma" fra Turandot. En rigtig smuk sang som han klarede flot.
 I butiksområdet var denne Chaplin-figur i gang med at gøgle.

  Lone var rendt ind i noget influenza-agtig med feber og hoved- og mave-pine, så vi tog den med ro de første par dage.

  Vi sluttede første dag med at spise på Pasta Brown lige ved siden af hotellet. Et lækkert måltid, men pænt dyrt.

Vi snakkede med en dansk tømrermester der havde boet i England i 30 år. I følge ham er der 3 priser i England: England-priser, lufthavns-priser og London-priser




Fredag