Søndag:

 

Nidri, Vlycho, Poros, Mikros Gialos, Evgiros, Syvota,

 Geni, Perigiali

 

Overalt hvor vi kørte var vejene fyldt med græshopper. Nogle steder var vejen næsten levende når vi kom kørende.
Mikros Gialos - igen et dejligt lille firskerleje med en strand, hvor vi fik en forfriskende dukkert.

Vejen derned er lang og bugtet, men utrolig smuk.

Vejen ned til Evgiros er endnu længere og endnu mere bugtet, og så går det bare nedad gennem sving på sving. Men for filen hvor er der smukt !!!
Selve stranden er lille-bitte, og vandet er varmt og klart. De fleste af dem vi snakkede med mente at Kathisma var den dejligste strand, men vi faldt nu pladask for denne lille perle.
Og det er ikke kun stranden der er lille. Også fiskerbådene er små og en del af dem uden motor, som denne.
Syvota er nok sejlernes by. Her kan man leje sejlbåde i massevis. Det ser utroligt smukt ud når de ligger side ved side og vugger i havnen.
Lige syd for Nidri går en halvø ud i vandet og slår et sving op mod Nidri. Vi kørte gennem den lille by Geni og helt hen på spidsen af halvøen.
På spidsen ligger en lille kirke, som er bygget ind i klippen. Om torsdagen havde kirken navnedag og blev besøgt af øvrighedspersoner og en masse mennesker som blev sejlet derover fra Nidri.
Inde i kirken kan man se klippen som kirken er bygget op omkring.
Den store bag-væg var helt ny - den var dateret 2006. Fantastisk flotte udskæringer og stadig med duften af nyt træ.
Søndag var finaledag i VM. Italien og Frankrig skulle kæmpe om titlen, så det var med at have sin Forza Italia t-shirt på! Det hjalp vist.
Dimitri (bagerst) og Jørgen havde mange og lange samtaler på hver deres sprog. Det generede dog ikke nogen af dem at de ikke forstod noget som helst af hvad den anden sagde.

Et sidste billede af fodbold-flokken:

forrest: Peter, Grethe, Lone og Lisbeth

midten: Dimitri og Jørgen

bagerst: Mogens

   

Lørdag

Forsiden

Mandag