Tirsdag:
|
Nidri, Rahi, Koloni,
Margatiri, Vafkeri, Platystoma, Alexandros, Kollyvata, Nikiana og
Perigiali
|
Tirsdag morgen
lejede vi 2 små scootere, så vi kunne køre rundt og opleve Lefkas.
Første stop var vandfaldet udenfor Rahi. |
|
|
|
Vi kom aldrig op og se det rigtige vandfald. Nattens regn havde løsnet
jorden og klipperne omkring vandfaldet og en svensk turist var blevet ramt
af en nedfaldende klippe, så området var blevet afspærret lige før vi
ankom. |
Hunden på billedet tog godt imod os og drønede rundt omkring os mens vi
var ved vandfaldet. |
|
At køre rundt på scooter i
bjergene i Grækenland er en fantastisk oplevelse som ikke kan beskrives
ordentlig. Det skal opleves. Varmen, lydene, duftene (lugtene),
synsindtrykkene.....
|
|
|
I Kollyvata gjorde vi holdt for
at spise frokost. Der lå en enkelt lille taverna midt i den lille by. |
Mor og søn ordnede mad og
serverede og gjorde ved, mens far sad og så fjernsyn.
De var ikke så gode til at tale
engelsk, og da vores græske lader meget tilbage at ønske, var der nogle
enkelte misforståelser omkring vores bestilling. |
|
|
Det viste sig at vi kun kunne
få vegetarisk mad.
Vi var med ude i køkkenet og se
retterne - og da vi så mente at vi havde bestilt "en lille smule af lidt
af hvert", viste det sig at vi fik serveret mad nok til mindst 4 personer. |
Det smagte fantastisk - men vi var nødt til at
levne en masse. En dyr, men god frokost. |
|
|
På hjemvejen gjorde vi holdt i Nikiana, hvor
vi fik en Frappe, før turen gik tilbage til hotellet og den obligatoriske
øl ved poolen. |
|
|