Mandag den 18. april

Edfu templet - Kom Ombo templet - Aswan
Mandag var vi igen oppe ved 7 tiden, så vi kunne komme til templet i Edfu før fransk-mændene.

Det var én af Reinhards kæpheste, at vi skulle før franskmændene. I begyndelsen syntes vi lidt det var en joke, men senere så vi at han havde ret og vi kunne nyde de imponerende monumenter i fred og ro uden for meget mylder omkring os.
Vi skulle gå gennem byen til templet. Før i tiden foregik turen med hestevogn, men nogle klager over hestenes vilkår havde fået firmaet til at droppe hestevognene.
Som altid når vi skulle til og fra monumenterne skulle vi gennem en lang strækning med boder og sælgende.

Som regel stoppede de når man sagde NO, men virkede det ikke, så virkede det når man sagde LA! (nej på egyptisk)
Selve templet lå et stykke fra indgangen til området, så vi rigtig kunne føle hvordan det måtte være at komme til templet ad processions-vejen.
Horus-guden med hatten der forener Øvre-egypten og Nedre-egypten.
Den store tempel-gård med de lange søjlegange.
En væg med en masse tomme kartouche'er. Hvorfor de er tomme fik vi ikke nogen forklaring på - og heller ikke hvorfor bunden af de tomme kartouche'er var hugget væk.

 
Edfu-templet havde været delvist sandet til og var blandt andet blevet brugt til beboelse - man kunne endnu se hvordan loftet var helt sodsværtet fra bål.
Lige foran det aller helligste fik man lige et indtryk at hvordan lyset falder ind i templet.
Et kig ind i det allerhelligste - nu med hjælpe-lys.
Tænk sig at blive båret rundt i sådan en stol.
Graffitti er absolut ikke et nymodens påfund - de franske soldater der var med til at udgrave Edfu-templet i 1860'erne.
De kæmpe-store pyloner der danner indgangen til templet.
Der var masser af hestevogne i Edfu. Ikke alle hestene var i lige god foderstand.
Og skulle en hest have en ny sko foregik det midt på gaden - ikke noget med at køre på "værksted"
Et par kvinder havde lige lagt brød til hævning i rendestenen.
Tilbage ved båden, som denne gang lå i første række
Ombord på båden var der også en massør. Hun gik rundt og gav smagsprøver på sin massage og forsøgte at finde kunder.
Hele vejen langs bredden af Nilen var der forskellige former for pumper der sørgede for vand til kanalerne omkring markerne.
Et par fiskere er i gang med at sætte deres garn i sivene.
Det første - men ikke sidste - blik af kameler.
Efter frokost ankom vi til Kom Ombo, hvor vi skulle besøge dobbelt-templet.
Først skulle vi lige forbi sælgere i alle aldre og størrelser. Det kan være svært at modstå en lille sød sælger, men det lykkedes.
De store søjler med åbne kapilærer ved indgangen til det ene tempel.
Et sten-alter der opsamlede varmen fra solen og bevarede den.
Igen kunne man flere steder se de smukke farver der engang havde været overalt.
Kom Ombo templet fungerede ikke kun som tempel men også som hospital. Her kan man se relieffer af datidens kirurgiske instrumenter.
Den såkaldte krokodille-skakt.

Der er nu ikke krokodiller nord for Aswan mere. De kan ikke komme forbi dæmningen.
På vejen tilbage til båden smuttede vi ind for at få en kop mynte-te - og Reinhard fik sig en vand-pibe.
Pludselig blev en egyptisk violin stukket ned til mig bagfra og så var det ellers bare med at forsøge at følge musikken.
Kom Ombo templet set fra båden - virkelig et smukt syn.
Vi nærmede os Aswan hen ad aften. Solen gik ned ved 18-tiden og der blev rimeligt hurtigt mørkt.
Vi sejlede lige forbi det vi kom til at kalde "Krokodille bjerget" for mens vi nærmede os lignede det en krokodille og lysene lignede øjne.

Det viste sig nu at være rigmands-grave, hvilket vi godt kunne se næste dag ved dagslys.

Søndag den 17. april

Tirsdag den 19. april

 Se alle dagens billeder.