Tirsdag den 19. april

Aswan - Philæ templet - Den ufuldendte obelisk - Aswan dæmning - Nubisk landsby
Vi stod op ved 6.30 tiden, for igen skulle vi gerne komme før franskmændene.

Vi skulle sejle ud til Philæ-templet midt i Nilen.
Det tog ikke lang tid at sejle derud, men der var alligevel tid for folket ombord til at sidde og slappe af.
De store pyloner ved indgangen - imponerende.

Og endnu mere imponerende når man tænker på at hele templet er blevet flyttet.

Da den første Aswan dæmning blev bygget kom hele templet til at ligge under vand og man sejlede rundt mellem ruinerne.

Da den nye dæmning skulle bygges i 1960 besluttede man at flytte templet sten for sten til en højere liggende ø. Det tog ca 20 år før templet blev genåbnet.
Igen så vi en del ødelæggelser på reliefferne der ikke skyldtes hverken til-sanding eller flytning.

Her er hovedet hugget væk. Det forhindrer den døde i at vende tilbage og finde sig selv. Kan man ikke finde sig selv, kan man ikke få et efter-liv.
De smukke Isis-relieffer på den ene side af indgangspartiet.....
.... og på den anden side er reliefferne stort set hugget i stykker.

Som nævnt huggede man hovedet væk så den døde ikke kunne finde sig selv - men man huggede også fødderne væk for at den døde ikke skulle kunne gå.

Men ind i mellem fjernede man så hele relieffet for ikke at tage nogen chancer.
Gårdspladsen med Isis-templet til højre.
At det ikke kun var de store smukke faraoner mm der blev afbildedet ses her: En dværg der var ansat ved hoffet.
Mens vi gik rundt kom denne flinke mand og plukkede en blomst til Lone, en henna-blomst.

Flink som han var, ville han så have "bakshish" bagefter..... altså lidt penge.
De første kristne havde gjort stor indhug i templet - blandt andet flere Malteser-kors.
Men også et alter hvor de kunne forrette deres gudstjenester.
Om aftenen var der Lyd og Lys-show på Philae templet - her ses et batteri af lys.
Lidt fra midten af templet fandt vi en vand-standsmåle-skakt.
Den var nu solidt spærret af, så man kunne kun kigge derned.
Men mens vi kiggede kom en turist-betjent og ville have os til at følge med ham ned gennem noget krat og ned til floden.

Det virkede lidt suspekt, så Lone blev tilbage mens jeg fulgte med ham.

Han viste mig så hen til den anden ende af skakten nede ved Nilen, så jeg kunne komme ind i skakten.

 
Her var bla indhugget vandstands-mærker.

Da vi kom op til Lone igen, begyndte betjenten selvfølgelig at gnide fingrene mod hinanden, mens han sagde "bakshish" så han fik også lige en femmer.
Dæmningen ved Aswan er voldsomt stor. Det siges at der er blevet brugt ca 17 gange så meget materiale til at bygge dæmningen som der er brugt til Keops-pyramiden.
De tre stjerner ved en af fart-dæmperne på dæmningen.
Store tavler fortæller om byggeriet og hvordan turbinerne fungerer.
Fra dæmningen kørte vi ind til Aswan og til en papyrus fabrik.

Reinhard forklarede hvordan man lavede papyrus i gamle dage og hvordan man kan kende forskel på rigtig papyrus og maskinfremstillet papyrus.
Det var forbudt at tage billeder af papyrus-billederne, men mit kamera kunne åbenbart ikke forstå engelsk for det tog sørme et billede alligevel
Vi måtte gerne fotografere manden der lavede papyrus-kartouche'er til turisterne.

Han var hurtig, præcis og virkelig dygtig til det.
Så fortsatte vi til Den ufuldendte Obelisk.

I et granitbrud har man fundet en ufuldendt obelisk, der viser hvordan man arbejdede med at hugge figurer ud af granitten.
Mens man huggede begyndte blokken at revne på grund af spændinger i granitten og til sidst blev obelisken efterladt på stedet.

Jeg efterlod også noget på stedet, nemlig en del hud fra mine knæ. Da jeg ville gå lidt uden for de almindelige stier for at tage et billede gled jeg i det fine lag sand på granitten og kurede et stykke på knæene, mens jeg kæmpede for at undgå at kameraet kom noget til

Turen tilbage til båden foregik i felukka. En traditionel egyptisk nil-båd med et stort sejl.

Til at begynde ved var der to til at ordne ror og sejl, men da vi var kommet godt i gang var der kun én der arbejdede.

Det havde han vist prøvet før

De lokale drenge kom sejlende i "banan-kasse"-både og ville lige se om der faldt lidt "bakshish" af.
Efter en god frokost var vi klar til nye udfordringer. Vi skulle på besøg i en nubisk landsby.
Undervejs ville vi komme forbi mange flotte scenerier.....
.... og en masse fugle og dyreliv, som Muhammed ville fortælle os om.
Vi kom også forbi vores "krokodille-bjerg" så vi kunne se, at det var grav-kamre.
Aga Khans lille palads.
Et lille palads med egen vandforsyning .... der nu virkede bedst ved højvande.
Silke-hejre.
Fiske-hejre.
Og kameler..... eller dromedarer... eller????

Vi fik at vide at i Egypten findes kun kameler. Den med 2 pukler hedder Kamelus Kamelus, mens den med 1 pukkel hedder Kamelus Dromedarus - og i Egypten er man altså på fornavn med dyret 

Vi skulle ride på kamelerne hen til den nubiske landsby.

Der var blevet tilkaldt ekstra kameler fra landsbyen fordi der var så mange der gerne ville prøve at ride på kamel.

 
 

Og så gik det ellers derud af på den tosporede kamel-motorvej.

Knapt var jeg kommet op på min kamel førend føreren smed tøjlerne op til mig og så kunne jeg så ellers selv styre dyret ...... eller rettere dyret kendte ganske udmærket selv vejen, så jeg behøvede ikke gøre noget. 
Lone i fin stil på sin kamel.
Når kamelen skal lægge sig knækker den først i forbenene og så i bagbenene, så det er med at holde sig godt fast.
Lone med hendes kamel og kamel-driver.
Helle forsøgte at finde den rette ride-stil.
Og så skulle kamel-driveren selvfølgelig også lige have en skilling.
Vi så godt nok krokodiller, selv om de ikke lever vildt nord for Aswan-dæmningen.
Nubierne fanger dem og holder dem i bur så turisterne kan se dem og når de så bliver for store bliver de sat ud i Nilen. I følge Reinhard er det et fåtal af dem der overlever ret længe.
Så var det tid til et glas mynte-the i den lille nubiske restaurant inden vi skulle tilbage til båden.
Efter en tidlig aftensmad skulle vi så ud til Philae templet igen til Lys og Lyd-show.

På vejen snuppede jeg lige dette stemnings-billede.
Det var et imponerende show, hvor templets historie blev fortalt mens musik og lys farvede historien.
Da vi ankom til øen var en stor flok franskmænd på vej væk fra øen, så det viste sig at vi faktisk havde øen for os selv.
Så hele det imponerende show blev kørt bare for os ca 25 mennesker!
Aftenen var også i nubisk tegn.

En dansetrup underholdt med musik og traditionelle danse.
Danserne var 3 mænd i farvestrålende kostumer.
Men sandelig om der ikke også dukkede en hest op.
En lidt speciel hest som gerne ville kysse de smukke unge piger.
Til sidst kom en rigtig sprade-basse iført bast-skørt.
Tina var blandt dem der blev taget op til dans på danse-gulvet.
Hvilken af de højere magter hun lige beder til fandt vi ikke ud af, men mon ikke det hjalp.
Lone slap heller ikke. Hun skulle lege en slags spejl-dans med fyren.
Det var vist ikke helt let at følge hans bevægelser og forstå hvad det var han ville have dem til, ser det ud til.
Mandag den 18. april

Onsdag den 20. april

 Se alle dagens billeder.